Vores Shih Tzuér

 

  

 

 

Jeg har været på biblioteket for at låne bøger om Shih Tzu, men til min store skuffelse, var der faktisk kun én bog. Og den var læst på 15 min.

Der var lidt tegninger og historik, og diverse omkring hvordan en Shih Tzu skal se ud. Nok mest brugt, hvis du bruger din hund på udstilling.

Ikke særligt meget om hvordan det er at eje en, som et familie medlem.

Så dette, som du læser, er vore egne oplevelser og erfaringer, og det er skrevet med egne ord, og du skal ikke bruge ordbog, for at forstå det.

Håber, at du som Shih Tzu ejer, kan bruge det i din hverdag, god læsning.

 

Lidt historik først.  (Sorry) J

 

I 1989 var jeg en tur i Japan, og udenfor en butik stod en cykel parkeret i et cykelstativ. Der var en cykelkurv på styret, og i kurven sad bare den mest dejlige hund jeg nogensinde havde set. Et herligt ansigts udtryk, og en pels der fyldte hele kurven. Det mest snobbede ansigt på en hund, jeg aldrig havde set før. Jeg kendte slet ikke racen, men tænkte at det måtte blive min næste hund. Vi havde da en Pekingeser på det tidspunkt, men han meget speciel og aggressiv, så 2 hunde kunne slet ikke lade sig gøre. Jeg fandt så ud af at, hunderacen nok var en Lhasa Apso. Men den virkede alligevel for stor!!

Tiden går, og Mao vores Pekingeser blev jo ældre og havde fået gigt og fik medicin. Men det helbreder jo ikke, blot forlænger livet. Så en dag måtte vi jo af med ham.

 

Efter en lille pause uden hund, på godt 3 måneder, begyndte man at savne det. Den lille hund i cykelkurven, det skulle bare være sådan en. På kik efter hunde i Den Blå Avis. Og der fandt vi så Mingh, en lille hvalp på 8 uger 1,2 kg. Det skulle bare være den. Første gang i vores liv, at have købt en hund på en kennel.

 

 

 

 

 

Mingh 8 uger gammel og vejer 1.2 kg

Efter 4 dage med Mingh, blev hun syg. Fik feber og flåd ud af næsen og hostede. Det var selvfølgelig på en lørdag og var så nødt til at tage til Københavns dyrehospital.

Jeg havde da heldigvis købt en transportkasse, en god ting at vænne hunden til at være i. På vej i bilen, kærlig som hun var slikkede hun min finger.

Det endte med at hun måtte indlægges, for der skulle tages røntgen og blodprøver. Hjem uden hund, og først om aftenen kunne vi ringe og høre om der var godt nyt. Men de kunne ikke sige om hendes chancer for at overleve, hvor stor den var. Men ikke meget håb var der at hente. Vi måtte ringe igen søndag morgen.

Glædelig nyt, hun var straks i bedring og måtte komme hjem. Det viste sig at hun havde fået vand omkring lungesækken, grundet manglende behandling fra Kennelen.

Efter besøg hos vores egen dyrlæge, viste det sig at Mingh havde orm. Hun havde ikke fået den ormekur fra Kennelen som hun skulle have. Efter megen diskussion og hjælp fra Dansk Race Union, fik jeg Kennelen til at betale regningen fra dyrehospitalet. Der er jo trods alt 2 års garanti på køb af en vare og det gælder også dyr. Og det er jo ikke en ting eller et stykke legetøj, som vi havde købt, men et levende væsen.

En god investering når man køber en ny hvalp er, et termometer og en dåse vaseline. Hvis man er i tvivl, om den har det skidt. En hunds temperatur må gerne ligge en grad over mennesker. 38 – 39 grader kan de godt have. En digitalvægt til at vejen den i, den er jo så lille, så en skål kan den godt komme ned i. Tager den dagligt på i vægt, skulle alt jo være ok.

Efter sådan en grim oplevelse, var det jo nærliggende at tage sig ekstra meget af Mingh. Hun kom med i vores seng og lå og puttede, lå på bordet ved computeren, når vi sad og lavede noget. Indtil at hun begyndte at, fange ikonerne på skærmen!!

 

 

 

 

 

Havde ellers lovet mig selv at, næste hund skal ikke …..sove i vores seng, ikke tigge ved bordet, ikke være i møblerne, og nu er den bare overalt.

Men hun er sin egen herre. At gøre Mingh renlig, har godt nok været et stort arbejde. Tisse i haven, nej det gør man ikke, og da heller ikke på aviser, for dem skal man jo læse i. Lave pølser, en cirkus forestilling. Et stykke køkkenrulle under numsen, når hun skulle besørge. Men hun måtte helst ikke opdage at man så det. For sådan noget gør man jo helst alene. Og en meget grim vane, hun syntes at det var en delikatesse at spise det. Så det var om at være meget hurtig med køkkenrullen, og snuppe det før hende. Sommetider kunne man se på hende, at hun ikke kunne forstå hvor den var henne, hun havde jo lige lagt den. Gjorde virkeligt et stort forsøg på at få hende til at gøre det i haven. Satte hende på avisen, når der var leget, sovet, og spist, ligesom man skal. En dag regnede det og jeg stillede mig hen under vinduet. Det gjorde hun så også, føj tænk t blive våd i pelsen.

Jeg brugte en hel køkkenrulle om dagen i lang tid.

Det siges, at en Shih Tzu, er lige som en kat, den høre det den vil høre.

Vi tog hende med ud at køre i tog, og gik en tur inde i København, det er en god ting at vænne sin hund til det sociale liv. Det gik også rigtig godt.

Vi er selv dykkere og dermed træner man i en svømmehal. Hun kom i transportkassen, og blev stillet op på et bord, så hun havde udsigt over hele svømmehallen. Nye lyde nye dufte. Var tit med ud at køre i bil, og igen i transport kassen, det er dejligt at man ved, hvor ens hund er under kørslen. Den kunne jo også vælte ned på gulvet, under en opbremsning.

Mingh er en nem hund, tit når vi er på besøg hos venner er vi blevet bedt om at tage hende med. Hun gør jo ikke noget og har aldrig ødelagt noget. Men vi har det ligesom forældre til en baby, når vi skulle ud. Husk maden, legetøjet, hundekiks og snoren hvis vi skulle ud og gå tur.

Den første sommer, troede jeg at hun var blevet syg. Hun var nu ½ år gammel. Hun lå i mit skød og jeg havde en hvid nederdel på, og der var kommet blod på den. Hun var heller ikke i så godt humør, som hun plejede, virkede meget nedtrykt. Jeg tænkte, at hun måske havde fået blærebetændelse. Men ak, hun var såmænd bare kommet i løbetid. Hvad jeg syntes var tidligt, i en alder af 6 måneder. Når tæver kommer i løbetid, så stopper deres vækst faktisk. De bliver ikke større, men de kan selvfølgelig godt tage på, eller bliver lidt rundere. Men den bliver ikke større, efter den første løbetid.

Seletøj, har vi valgt en brystsele, da den ikke trykker på strubehovedet, hvis den trækker. 

At have en Shih Tzu er ikke bare selskab, men det kræver også pelspleje. En rigtig god idé, er at vænne hunden fra starten til at blive kikket i ørene, munden og frem for alt, at få klippet øjnene fri fra hår, da det ellers kan give lidt øjenbetændelse. Hunden nyder lige frem at blive børstet og nusset, men at få klippet øjne er godt nok noget som skal gøres med forsigtighed. Jeg har måttet overgive mig, og fandt en hundeklipper, som bare har taget på klipning. Har også selv prøvet at klippe Mingh, men det endte med, at man næsten kun gik ud når det var blevet mørkt. Pæn så hun ikke ud.

Vask af hund: lav en blanding af hundeshampoo i en spand. Skyl hunden i lunkent vand, hæld blandingen af shampoo over hunden(- øjne ) gnid den godt ind i blandingen skyl shampooen ud igen, og derefter brug hårbalsam, hår- udredningen er nemmere. Tør den godt i et håndklæde, og brug forsigtigt en hårtørrer, så den ikke bliver for varm på hunden. Ros den meget, så den bliver glad.

Madvaner, pas på….de er meget lærenemme. Har man først givet sin hund andet end tørkost, kan man rolig regne med at tørkost, er noget man kan rynke på næsen af.

Ellers er kogt kylling, fisk, lyst kød, pasta og ris, noget som er godt for hunden. En lille bid leverpostej, hvis hunden skal have nogen form for piller (medicin) er godt at skjule pillen i.

Giv aldrig din hund chokolade, det er meget usundt, og kan være direkte farligt.

 

De fleste regner chokolade for at være usundt, men det er de færreste, der ved, at indtagelse af store mængder for dyr ligefrem kan være giftigt og i værste tilfælde endda dødeligt!

Hvilken gift indeholder chokolade?
Chokolade og kakaopulver indeholder det giftige stof theobromid. Der er forskel på, hvor meget theobromid, forskellige typer af chokolade indeholder. Forskellige chokolade- og kakaoprodukter er nedenfor opstillet efter indhold af theobromid (kakaobønner indeholder mest; hvid chokolade mindst).

 

At være på ferie med sin Shih Tzu, har været en fornøjelse. Der blev fejret jul i Østrig og hun var da 11 måneder gammel. Ned til sneen og stå på ski. Vær opmærksom på at, første gang din hund er i sneen, vil det være som at have små børn med. Den vil spise sneén, men det kan godt gå ud over maven, og de kan få tynd mave. Atter brug af køkkenrulle. Men hunden kan jo heller ikke li´ at rende rundt og lugte fælt bagi numsen. Jeg forsyner mig gerne hjemmefra (i sammenråd med vores dyrlæge.) med lidt pencilen piller i tilfælde af maveonde, så man ikke skal gå til dyrlægen i udlandet. Men lidt bekymret over kulden, var man da. For det var jo en hvalp, som var med, og en ekstrem kulde på – 16 grader, er jo ikke hvad vi var vant til i Danmark. Spurgte min dyrlæge om hun skulle have frakke på, men det skulle jeg ikke bekymre mig om, for hun havde jo pels. Blot ikke være for længe ude, hvis det var meget koldt.

Jeg fik en gave til Mingh fra vores dyrlæge. Hvis hun også skulle med ud og stå på ski!

 

   

 

Uh`den knitre, vil ikke have den på!

 

 

Jeg har fundet en hjemmeside, som jeg har handlet ind på. De er rimelige i priser, og ekspedere hurtigt. www.loppetjansen.dk

 

Det gik godt på ferien, og det skulle så heller ikke være sidste gang. Så vi tog af sted igen til april Påsken. Denne gang var det så til Sverige. Men der er jo visse regler når man skal til Sverige. Den skal vaccineres for rabies, hvad den også var blevet. Men for at se om vaccinen er gået i blodet, skal der så tages en blodprøve, og det er tidligst 120 dage efter at der er foretaget en vaccine. Blodprøven var helt i orden. Men der er stadig Svenske regler. Der skal søges om en tilladelse fra det Svenske Jordbrugsverk, om at få lov til at indføre din hund i landet. Papirerne blev ordnet, og de kom retur med ok.

Husk at, når du rejser til udlandet med din hund skal den have pas!! Passet holder hundens levetid, og det er tilladt at sætte billede på passet J Det er et EU pas, og det er nogle forholdsvis nye regler.

Der var det også en god ferie, også med Mingh. Vi gik tur om aftenen, og netop på det tidspunkt, blev løjperne præpareret og den maskine ville hun gerne løbe efter.

 

 

 Godt at hun var i snor, ellers……………

Husk at hunden altid skal være i snor!!

 

Jeg havde længe tænkt på, at det ville være sjovt for Mingh, at få en legekammerat, nærmere en kæreste. Så i juni 2004 købte vi Mao. Ja, det er jo nogle hunde, som kommer fra Tibet, og hvad ellers skal de hedde, når de er fra Østen. Mao betyder vist Let fjer. Hæng mig ikke hvis det er forkert!!

Mingh, det var bare et sødt navn.

 

  Mao, som ”meget” lille

  

 

 

Lidt om Shih Tzuéns historie, skal der vel også til.

 Hvordan racen egentlig er opstået er der ingen der ved med sikkerhed. Der er skrevet om den er et resultat af opdræt i Kina på en kortsnudet hund af kinesisk afstamning og en tibetansk hund. Eller om det er en ren tibetansk race, som der er opdrættet videre på i Kina. Men der ingen tvivl om, at Shih Tzuéns forfædre oprindelig stammer fra Tibet, hvor den hørte til den omfattende gruppe af hellige hunde eller ”løvehunde”, som de tibetanske munke opdrættede i klostrene og holdt strengt afsondrede fra omverdenen. Sjældent blev de givet væk, som et tegn på særlig agtelse, heraf navnet Lykkebringeren. Endvidere er den blevet brugt i begravelsesceremonier, og heraf navnet Dødsdragehund, som jager onde ånder ud af de døde. Gennem tiderne har Tibets overhoved Dalai Lama foræret små hunde af ”løvehund” til de kinesiske kejsere. Men der er da lykkedes for Danmark at få sin første Shih Tzu til landet i 1935.

 

 

Mao er så hentet på en kennel i Nordsjælland. Det var stueopdræt, og et sted hvor der virkelig er blevet taget godt fat om alle hvalpe. Han var en stor han, på 2.4 kg. Dobbelt størrelse af Mingh. Mingh var på det tidspunkt godt 1½ år.

 

 

 

Den største skål, jeg kunne finde

 

 Det gik faktisk ret godt med at have 2 hunde. Men, der er jo en rangorden, og den kunne godt være lidt hård at se på. Mingh var jo den første i hjemmet, og dermed en leder. Det behøves ikke nødvendig vis at være den første, som er den dominerende. Men det var hun altså. Hun tog sig også af opdragelsen af ham, og det gik hårdt for sig. Han holdt meget af at sove, men det måtte han ikke altid for Mingh. Hun hev ham i ørene, og fik ham ud af hundekurven, og nærmede kostede rundt med ham. Flere gange brød jeg ind, for han skulle da have ro, det var jo kun en hvalp. Men kloge hoveder fortalte mig, at sådan skulle det være, og hvis vi ikke blandede os, ville det hele være hurtigere overstået. Så det gjorde vi. Men en meget nem hvalp, havde vi da fået. Han var faktisk renlig, tissede ude i haven. Der var en dag, hvor jeg kom hjem fra arbejde, og der lignede jeg ved ikke hvad. Jeg havde lagt aviser på gulvet, hvis det skulle gå galt. Men aviser tisser man ikke på, dem leger man med. De var spredt over hele gulvet og i hundekurven i tusind stykker. Der var lavet SHIT, på en gulvløber, og der osede ikke særlig godt i huset. Først satte jeg kaffe på, en dejlig duft. Åbnede terrassedøren, fjernede div. shiit, og så gik jeg en tur med begge hunde. Det var sikkert tiltrængt, så hjem og fjerne aviser og vaske gulv. Det er jo hvad der sker. Ellers har jeg været meget heldig, for her har vi en nabo, som ikke har noget imod at lufte vores hunde, når vi er på job. Men de kan også godt klare sig nu, mens vi er på job, hvis det går galt, med at tisse på gulv m.v. så er de jo ikke selv trygge ved tanken.

At tvære en hunds næse rundt i dens eget tis, hvis den har kommet til at gøre det på gulvtæppet, det er noget som jeg aldrig har gjort. Det er tusind gange bedre, at skælde den ud, men det skal være lige i det øjeblik, hvor den besørger, ellers ved den jo ikke hvorfor?

At lufte 2 hunde og den ene er en hvalp og må ikke komme ud endnu. En hund i snor, og en på armen. Men den vokser jo, og er tung, så den kom ned i en cykelkurv, og sad der på en pude, og blev båret rundt, og Mingh i den anden hånd i snor.

Men at have 2 Shih Tzuér er dejligt, de nyder at være i selskab, og ligger gerne i samme kurv. Det luner jo også. Ens samvittighed, har det også godt, for de er jo ikke alene, men har hinandens selskab.

Faktisk er det interessant, at opdage hvordan at de lærer fra hinanden. Hvad den ene laver, så gør den anden den også. Mao holder af, at gå med et eller andet i munden, gerne en stor pind, så han spærre hele stien. Mingh kan nøjes med et lille blad eller en fuglefjer.

De er meget nysgerrige og der kommer katten igen ind i billedet.  Vi kommer når det passer os.

Shih Tzuér og børn er en god kombination. De er meget glade for børn, og børn for dem. Tit på vores gåture, møder vi dagpleje mødre med deres barnevogne og små børn som går. Igen kommer katten op i dem, (vi kommer når vi vil) vi kommer når børnene er gået forbi og at vi måske har fået lidt opmærksomhed. For vi bliver bare siddende og logre med vores haler og løfter ørene og ser med stor interesse på.

Vi har selv 2 børnebørn, og den ene er 5½ år gammel. Hun er ved at blive væltet omkuld, af begge hunde. UHHH de er så glade for børn. Et barnebarn mere, på 9 måneder. Er han ked af det og græder, så er de der straks for at trøste. Gerne en hund i hvert øre, men er sutter kun til børn???

 

 

 

At få ødelagt ting i hjemmet af hundehvalp, har vi aldrig haft nogle problemer med. Der har altid ligget masser af oksehudsben og andre ting, som de har kunnet aktivere sig med. Dog har de fået lov til, at overtage vores gamle sutsko.

Men vores have måtte ikke ligne en prydhave. Mao var meget flink til at beskære klematisserne, og flytte rundt på diverse småsten og lave nye huller til evt. at plante nye planter i.  Men nu er vores klematis kommet igen.

 

Så skal vi igen på skiferie til Østrig, og denne gang med 2 hunde. Man må sige, at det har været perfekt. Ingen problemer, hverken på den lange køretur eller i lejligheden. Kan kun anbefales. Jo mere at man socialisere sin hund, jo nemmere en hund får man.

Hunde laver generelt ofte nogle ting, som man kan undre sig over. Går mange gange rundt i en rundkreds i hundekurven, for at sove, hvorfor gør den det. Den træder ganske simpelthen græsset ned, før at den kan sove ordentligt. Det er et vildt hunde instinkt. Der findes en bog, som hedder, Hvad tænker min hund, Sådan forstår du din hund. Jeg har købt den på nettet, hos www.netdyredoktor.dk

Der står også mange andre gode ting, som sikkert er værd at kikke på. Der er jo ofte nogle spørgsmål, som kan klares på denne måde. Brug det ikke, som en løsning, men blot som en vejledning. Søg dyrlæge, hvis man er alt for meget i tvivl. Husk at det er lovpligtigt, at man har en hundeansvarsforsikring.

 

En god hjemmeside at kikke på er, www.pedigree.dk , der står mange gode ting, som man helt sikkert kan surfe lidt rundt i.

 

En Shih Tzu gør meget sjældent, hvis den da overhovedet gør. Det står der skrevet flere steder. Men det kan jeg ikke bifalde. Selvfølgelig gør en hund, det er da helt naturligt. Jeg tror at den er mindst lige så god, som en tyveri alarm, og så skal man ikke betale abonnement!!  Den skal da nok fortælle¨, at det er her jeg bor. Men der er jo nok nogle som gør mere end andre, vi har en af dem!

Nogen gange tager jeg bilen, og kører en tur på stranden med hundene. Så slipper jeg dem løs. ( jeg ved godt, at man ikke må) Hunde skal være i snor, også på stranden. Men sikke de nyder at være fri. De nyder at være hund uden snor, snuse til tang, sand, og hvad der ellers findes på en strand. Men en ting er sikkert, de vil ikke være våde Så det er nogle dejlige trætte og tørre hunde, som jeg kører hjem med.

Så kom løbetiden igen, og denne gang var Mao jo interesseret. Vi ville da gerne have hvalpe, men han var lige ung nok. Ud og købe babygitter, og sætte det op, men på en eller anden måde virkede det ikke. De kunne begge to, godt finde ud af at bryde ud af det, så det blev spændt op i døren, og så kunne de jo bare se på hinanden igennem tremmerne. Vi har været heldige, der var kun en nat, hvor vi ikke fik sovet. Men det følger jo med, når man har en af hver slags.

Så kom tiden hvor vi gerne ville have, at de skulle parres. Og det er jo tæven som bestemmer her. Hun kom i løbetid i september, og hendes humør er virkeligt langt nede i starten. Hun virker nærmest depressiv, og fuldstændig en anden hund. Men nu er vi jo klar over det.

September 2005 kom hun i løbetid. Den 12. september begyndte hun at bløde, og blev i dårligt humør, ligesom hun plejede. Hun er flink til at holde sig ren, så det er ikke så slemt med pletter. Den 20. september begyndte parringslegen. Nu skulle der bare foregå noget. Hun begyndte at gøre kur til Mao, smed bagdelen op i hovedet på ham, gøede af ham, og prøvede selv at bedække ham. Sommetider virkede det som om at han blev flov, og var ikke rigtig med på legen. Gik hen i sin kurv, og lå og kikkede på hende. Så blev han alligevel interesseret, og hoppede med på legen.

 

 

 Vi sad da og kikkede på, for man skulle jo gerne se om det lykkedes. De skal være sammenhængende fra 15 min til 30 min. Men det var de absolut ikke. Selve perioden varede fra den 20. september til den 26. september, hvad vi observerede. Men vi regnede ikke med at de kunne finde ud af det. Der var ikke noget, at mærke på Mingh, andet end at humøret igen var Down Under, og en morgen kastede hun op. Jeg tænkte, hun har måske morgenkvalme…

Den 24. oktober var jeg så til dyrlægen for at finde ud af om hun var gravid. Ind imellem havde vi selv sagt, hun er da med hvalpe, dagen efter kunne vi sige, nej hun er ikke med hvalpe. Men alligevel, var der en forandring hos hende. Vi syntes at hendes bryster var blevet lidt større og måske en lille smule på maven, og alligevel ikke. Men vores dyrlægen mærkede på hende, og sagde, den er god nok. Hun er drægtig. Så blev hun scannet, og der var så 4-5 hvalpe. Hold da op, sikke en spændende tid vi går i møde.

På billedet er der ca. 4-5 hvalpe, scannet den 24. oktober 2005

 

 

Beskeden fra dyrlægen var, hun vil nok føde sidst i november, eller først i december.

Jeg skulle så begynde, at tage hendes temperatur morgen og aften, for at finde ud af hendes temperatur. Når fødselen så nærmer sig, vil temp. falde ca. 1 grad. Så vil der være godt et døgn til at hun skal føde. Temperaturen vil så stige igen, når fødslen er lige oppe over. Og det jo er rart at vide, hvornår det ca. sker. Der er jo nogle forberedelser, som skal ordnes. Jeg begyndte også at veje hende.  Da vi kom hjem fra dyrlægen, vejede hun 4,8 kg. Og jeg mener, at hun plejer at veje 4,3 kg. Altså var der sket noget.

 

  Lidt rundere end normalt J

 

 

 

  Hun kom så til at veje 6,4 kg, indtil hun fødte. Ormekur skulle der jo også til, for tingene skulle jo være i orden.

Vi måtte jo også i gang med at lave en fin fødekasse til hende. Den blev lavet 14 dage før forventet nedkomst, så Mingh kunne nå at vende sig til at ligge i den. Men hun kunne nu bedre lide hundekurven, Mao var også lige en gang oppe og vende i den, men fortrak også hundekurven. Måtte også lave et gitter, så når hvalpene blev større, ikke kunne være overalt. Tæppet til fødekassen, var en ny rest gulvtæppe, som blev klippet ud i de mål, som fødekassen har. Der blev til 5 stykker. Så var vi næsten ved at være klar, manglede blot lidt mere træ til gitteret. Så blev det den 21. november. Stod op om morgenen, og gik nedenunder. Vi sover på 1 sal, uden hunde nu.(For jeg havde fået at vide, at hun ville føde der hvor hun plejer at sove, og det har været i vores seng). Og jeg havde altså ikke tænkt mig at vågne op midt i en hundefødsel i vores seng). Men der var bare sket en masse Shiit på gulvtæppet, og køkkengulvet var overtisset. Tæpper i hundekurven var rodet godt til, tæppet i vores sofa var der også rodet rundt i, og Mingh halsede og peb. Ville gå en tur med dem, men Mingh ville absolut ikke ud. Så jeg måtte nøjes med Mao. Da jeg kom hjem igen, ville hun op og trøstes. Jeg tog temperaturen på hende, og den var nu på 37,5 grader og om aftenen var den på 36,5 grader. Så den var faldet og steget, lige efter bogen J, men en uge for tidligt eller …… Jeg ringede til vores dyrlæge, og fortalte om situationen, og jeg skulle komme ned med hende, da fødslen sikkert ville blive i dag. Jeg havde da en aftale, med vores datter, om at hun skulle kom hjem og holde øje med Mingh, om der skete noget. Jeg skulle have været ude og købe mere træ til gitteret. Måtte ringe til hende, og sagde at jeg skulle til dyrlægen med Mingh, da fødslen sikkert ville live i dag, men at hun godt måtte komme alligevel. Hos dyrlæge, ja der var ikke så meget at sige end, at fødslen var faktisk i gang. Der blev mærket og kikket, og hun kunne se et fosterhoved. Men den var ikke kommet langt nok ned i bækkenet. Mingh fik en kalkindsprøjtning, og en ve-stimulerende indsprøjtning. Kalk indsprøjtningen, er for at sikre, at hun ikke går i chok, hvis hun ikke har fået, nok kalk under drægtigheden. Vi skulle så lige vente en times tid hos dyrlægen, for det kunne jo være, at hun fødte den første hvalp der. Men der skete ikke rigtig noget. Så vi kørte hjem igen, var hjemme ca. 10.30. Jeg skulle så ringe over middag og fortælle om der var sket noget. Hos dyrlægen fik jeg da også nogle gode råd med på vejen, omkring fødslen. Egentlig skal man jo ikke blande sig, men blot være i nærheden, og holde øje. Min datter var i fuldt sving med støvsugeren, og havde lavet kaffe. Dejligt, også at hun blev og hjalp. Jeg skruede op for varmen, som det første. De skulle jo ikke fryse, de små. Fik Mingh i fødekassen. Og så var der jo Mao, som faktisk ikke måtte være i nærheden, hun skulle føde i fred og ro. Nu var det sådan, at vores datter, var på barselsorlov, og havde sin søn med på 8 måneder. Men hun var jo vant til dem, og lod sig ikke bemærke med noget. Vores rare nabo ringede jeg til, men hun var ikke hjemme. Heller ikke mobil, blev besvaret. Så sendte jeg en sms. Jeg fik ringet igen, og endelig var der nogen hjemme. Hun kom og hentede Mao, så der var fred og ro. Men der havde egentlig ikke været noget med ham, han var henne og se hvad der foregik, men det var nok mest lugten der duftede anderledes.

Mingh begyndte at få veer, og pludselig kunne man se at fosteret var på vej. Jeg kunne faktisk se og følge fosteret fra endetarmen til skeden. Og pludselig kunne jeg se fosterblæren, men der manglede lige en presseve, og så kom den ud. Kl. var 12.15.

 

  Første hvalp på vej. Og det er fosterblæren, man kan se på billedet.

 

Hun slikkede fosteret, men der gik ikke ligesom hul på hinden. Sikke jeg rystede, skulle jeg tage affære eller hvad? Det gjorde jeg så, kludene var jo lagt frem. Så jeg tog fat på fosteret, og lavede hul på hinden. Den var da godt nok sej, navlestrengen fik hun selv bidt af, og moderkagen blev spist. Hun tog sig pænt af den, sammen med mig. Fik den frotteret den godt i håndklædet og så begyndte den at pibe, lige som det skulle være. Vægten var også gjort klar, så jeg kunne veje den. Den vejede 134 gram. Dyb indånding, det gik jo godt. ½ time efter, var der igen veer og det var det samme denne gang. Men denne gang, hev jeg navlestrengen over. Man må ikke klippe, da det kan komme til at bløde for meget. Igen fik hun spist moderkagen, og slikket den, og jeg fik den frotteret. Nr. 2 vejede 153 gram. Køn så Mingh nu ikke ud. Men hvem vil gøre det efter 7 fødsler, på 1 dag!!

 

 

  Hun har travlt med at rengøre sine børn. Grønne tæer, og det er så foster vand.

 

Hun var våd af fostervand, som var lige så grøn som grønne alger. Atter pause, og tid til kaffe. Jordmoder kaffe, er bedre end tordenkaffe. Så skulle jeg ringe og fortælle vores dyrlæge, at nu var der født 2 hvalpe, og det gik godt. Vi aftalte, at jeg skulle komme igen ca. 16.30, for at få checket Mingh, og hvor mange der evt. var tilbage. Klokken blev så 14.23 og nr. 3 kom til. Denne gang klarede hun selv fosterhinden, jeg hev igen navlestrengen over. Den vejede så 149 gram. Klokken blev 14.51 og nr. 4 kom til verden. Men der kom ingen moderkage. Den blev da slikket, så der var liv i den også.

 

 

 

 Nu var det efterhånden et rod med 3 hvalpe og en der lå med moderkagen inde i Mingh. Måtte flytte rundt på hvalpen der allerede diede. Skulle hele tiden holde øje med om der ikke snart kom en ve og en moderkage. Men der var ro i kassen. Så måtte jeg ringe til dyrlægen igen, for hvad skulle jeg gøre. Jeg skulle ikke gøre noget, for den skulle nok komme ud. Bare hvalpen trak vejret og det gjorde den da. Jeg havde en øresprøjte, som jeg også fik suget slim ud af munden på dem. Da klokken blev godt 14.30, skulle Karina vores datter hjem. Hun havde været til en stor hjælp. Det er rart at være flere om det, da det var første gang. Men endelig ikke flere. Jeg fik da også filmet godt undervejs, så vi har en hundefødsel på video, og en masse billeder. Min frygt var, at alt kunne gå galt. At en hund lå på tværs, eller at det hele skulle ende med kejsersnit. Men det gjorde det heldigvis ikke. Jeg tror slet ikke at jeg tænkte så langt, lige den dag. Men det havde jeg gjort de andre dage. Så kom en stolt fader hjem fra arbejde, og var meget stolt af, at Mingh havde klaret det så flot. Men der var jo stadig en moderkage, som ikke var kommet ud. Klokken 16.15 kom moderkagen endelig og en hvalp og en moderkage, det gik bare så stærkt. Så hvalp nr. 5 vejede 152 gram. Nogle flotte vægte må man sige, og jeg havde ikke nogen anelse hvad de egentlig ville veje. Men det fik jeg så undervejs. Så skulle jeg til dyrlægen, og ud og starte bilen, så den kunne blive varm. Henter transportkassen, ind med Mingh og 5 nyfødte hvalpe. Efter 5 minutter hos dyrlægen, kom der atter en hvalp, som dyrlægen tog sig af. Denne gang var det en lille hvalp, og vi blev enige om at det måske var en som ikke havde mange chancer. Jeg var godt klar over, at det ikke er normalt at det er alle som overlever. Og denne lille ville måske være den, som ville dø. Mingh fik atter en kalkindsprøjtning, så intet kunne gå galt med hende. Hun var jo trods alt den udsatte. Dyrlægen sagde, at der var en eller 2 hvalpe mere. Hold da op. Det var jo mere end hvad vi havde regnet med. Vi kørte hjem igen. Nr. 6 hvalp, vejede så bare 85 gram. Det var ikke ret meget. Klokken 17.50 kom nr. 7 hvalp, som vejede 138 gram. Og så var det hele overstået. Længe leve MacDonald, de fik lov at lave aftensmad til os.

Det var bare gået, så godt alt sammen. Jeg ville sove i stuen på en gæsteseng for at våge, hvis der skulle blive noget. Klokken 3 om natten, stod Mingh på kanten af sengen, med en hvalp i munden. Må vi godt sove hos dig, nej ellers tak. Smut du ind i din kasse igen.

Om morgen den 22. november, skulle vi til dyrlæge kontrol af hvalpe og moderen. Hun skulle jo også luftes, fik hende lige ud på græsset og tisse uden snor. Den var slet ikke nødvendig at bruge, for hun kom meget hurtigt ind igen til sine børn. Hos dyrlæge, skulle hun mærke på livmoderen om den havde trukket sig sammen. Men, da der var en fyldt blære, kunne hun ikke mærke noget. Så vi måtte ud og tisse på græsset, og Mingh som aldrig vil ind hos dyrlægen, kunne meget hurtigt selv finde ud af at komme der ind igen. Der var jo noget af hendes derinde. Det så fint ud alt sammen. Men den lille hvalp på 85 gram, blev aflivet. Den var svag og lidt kold. Den kunne heller ikke finde vej til mælken og blev allerede skubbet til side af de andre hvalpe. Der var så 6 hvalpe tilbage, og de trives. Det lød som om at der var kommet undulater i kassen. Mingh ville gerne blive i sin transportkasse. Den var hun meget tryg ved. Sikkert fordi, at der var tag over, og den virkede som en hule. Men det hele var jo lidt trangt med plads. Flyttede kassen, men hun tog en hvalp i munden g begyndt at gå rundt i stuen for at finde kassen. Den måtte så komme frem igen. Jeg blev i stuen om natten i en uges tid. Ville lige sikre mig, at det gik godt alt sammen. Men torsdag aften, syntes vi at der var en hvalp, som ikke havde det rigtig godt. Den pustede og der kom lidt flåd ud af næsen på den. Den havde også tabt sig. Jeg vejer hvalpene morgen og aften. Det er den eneste måde at følge med på. Og da jeg heller ikke kunne kende forskel på alle, blev der taget billeder af hver enkelt, og de blev hængt op på fliserne i køkkenet. Så var det nemmere at vide, hvem der var hvem. Vægten blev skrevet på billedet, så kunne man også sammenligne med hvor meget de tog på hver især. Det er ikke alle, som tager lige meget på hver dag. Det kan sagtens svinge. Hvalpen som havde det dårligt, varmede vi på en varmepude, og prøvede at give den sukkervand fra en engangssprøjte. Men det var svært. Den fik måske 2 gram i sig, og tabt 3 gram. Det er det samme som 2 skridt frem og 3 tilbage. Nu syntes jeg også at Mingh var blevet underlig, hun pustede og stønnede, når hun var i kassen og ”arbejde ”. Jeg tog temperaturen på hende og nu var den på 38 grader. Den lille hvalp døde tidligt fredag morgen, så nu var der 5 tilbage. Til dyrlægen igen. Der blev kikket på den døde hvalp, for at se om den havde haft ganespalte. Med der var ikke noget at se. Sådan skulle det bare være. Mingh fejlede ikke noget, det var hendes normale temperatur, men for en sikkerhedsskyld fik hun en gang pencilen, det er bedre at forebygge, end at helbrede. Week-enden gik, og jeg havde fået en tid til kontrol af Mingh mandag morgen. Hvalpe og Mingh, i transportkassen igen i den opvarmede bil. Men alt var ok. Jeg fik så at vide, at halseriet sikkert var på grund af smerte, når hun ammede. Der var jo heller ikke noget, når hun gik ud af kassen.

At lufte hende tog ingen tid, hun er meget pligtopfyldende og skulle meget hurtigt hjem igen. Men der gik da et par dage eller 3, før at hun kom på toilettet. Hun fik så hvalpefoder, blandet sammen med kogt kylling. Og kalktilskud, er vigtig at give. Mao tager det hele så flot. Han går i en stor bue udenom kassen og virker meget lidt interesseret.  

De små vovser, laver ikke meget andet end at spise og sove. Kan hverken høre eller se, men at komme hen til sin mor, er ikke noget problem. Når hun forlod sin kasse, for at spise og vendte tilbage igen, var de hos hende som en mis. De kan mærke varmen fra hende og derved finder de frem. Fantastisk. Laver lyde og lyder nogle gange, som nyudklækkede krokodiller. Onsdag aften, var der igen en, som ikke virkede til at have det godt. Den pustede og stønnede og havde tabt sig. Tog den op i skødet, og sad med den, så den lå på ryggen. Der virkede det som om, at den slappede af. Vi prøvede at give den sukkervand, det lykkedes lidt. Men der løb meget ved siden af. Så torsdag tog vi igen til dyrlægen, og den blev aflivet. Det var en svømmerhvalp. Det er noget, som kommer i første eller anden leveuge. Man kan ikke sige hvorfor. Den kravler rundt på maven og kommer frem ved cirkulære bevægelser. Brystkassen er ikke udviklet nok, til at kunne tage det tryk, som er der hele tiden, og derved får de indre organer trykskader. Jeg havde godt nok set ordet Svømmerhvalpe, men slet ikke læst om det. Det virkede som om at det var noget meget sjældent, og sådan noget er jo altid noget ”naboen ” får. I dette tilfælde er vi selv naboen. Hvis der er noget som jeg bliver lidt i tvivl om, går jeg på nettet og læser på dyrlægevagten, www.dyrlaegevagten.dk . Der står mange gode ting, men lad selv være med at stille din diagnose. Brug eksperterne.

Så var de ved at være 14 dage gamle, og der kom små øjne frem. Små lysende sprækker, som åbnede sig mere og mere for hver dag Nu begyndte de at ligne rigtige hunde. Nu var der så bare 4 hvalpe tilbage, som Mingh passede med stor omhu. Hun sørgede for, at de kom på toilettet, ved at slikke dem.

 

 

 Smart som det hele er indrettet, en forunderlig verden. Så blev de 3½ uge gamle, og så skete der noget med hørelsen. De kunne høre lyde, og ørene forandrede sig også. De var nu begyndt at blive større og var begyndt at få de rette ”folder”. Pelsen var også blevet meget kraftigere, og vægten steg bare. Alt i skønneste orden.

 

 

Og Mao syntes også, at det var ok, bare at han kunne få lov at slappe af.

  Ja det er hårdt, at være han hund!!

 

Der blev meget mere liv i kassen efter at de kunne høre. Godt 3½ uge gammel, og det lød som om, at der var kommet en legetøjshund ind i huset. Der var sørme en som gøede. Nu er de begyndt at ha det sjovt sammen. Tisse kan de sørme også, nu kunne Mingh ikke rigtig følge med mere. Nu var der tisse pletter i kassen. Jeg lagde en avis derind, og instinktivt gik de derind og tissede. Utroligt, at de bare har det i sig. Selvfølgelig ramte de ikke plet hver gang, men meningen var jo god nok. De leger og slås, og de at knurre og der mangler ikke lyd. 4 uger gamle, og der skal noget nyt mad på menuen. Ymer, med moset torskerogn, smager dejligt. Jeg havde, lagt et stort badehåndklæde ud på gulvet, så de kunne stå op, uden at glide. Men det kunne vist være lige meget. For man jokker da bare i al maden, og tramper rundt med mos på poterne, eller på halen. Det er ikke helt nemt at styre motorikken, heller ikke med vand, tænk at tage hovedspring i en underkop, med 3 spiseskefulde vand i.

Jeg har ”investeret” i en 3 i en negleklipper, da neglene vokser og skal klippes. Normalt overlader jeg det til vores hundeklipper, men det kunne jeg sagtens selv. Jeg gør det når de sover, så ligger de stille. En ny negleklipper er jo ikke sløv, og tager fat med det samme. Jeg har også købt en kattebørste, de nyder at blive børstet.

 

 

 

  Dejligt……….børstning af pels

 

 

 

 Og pelsen er jo allerede til det. Og så er de ligesom ved at vende sig til, at blive nusset om. Kærlige er de allerede, slikker på hænder, og hvad der er indenfor rækkevidde, og tungen kan nå langt!

Selv på kassen indvendig får den lige en slikker.

Mingh og Mao er også søde mod hinanden. De ligger nogen gange i ”arm” hos hinanden og nusser og pusser. Så det er lige før, at de vender det hvide ud af øjnene. Men de kan også have deres 5 minutter, som vi kalder det. De tonser rundt og gør af hinanden, løber ud i haven og drøner rundt ind igen, råbe dem op kan jeg ikke, (katten igen) de er jo i gang med noget og vil ikke forstyrres. 

 

 

 

 

Og det eneste jeg ønsker mig til jul, er 2 nye tænder, og det fik de så, de bagerste kindtænder er ved at bryde frem, på alle sammen, kun 4½ uge gammel.

 

 

 

Mao er nu begyndt at virke mere interesseret i den lille hundeverden……men de jagter ham, hvilket at bestemt ikke bryder sig om. Han vil hellere kikke på.

De er nok mere interessante, når størrelsen er større, jeg føler at han tænker, sådan noget småkravl.

 

 

 Her kan jeg gemme mig, for de små hvalpe!

 

 

 

Nu står de op i kassen og kikker ud. Står de og piber for længe i kassen, kommer Mingh og kikker længe på dem, og de får et bjæf fra hende, og vupti, så er man meget hurtigt nede i kassen igen, og kikker meget uskyldigt på hende. Opdragelsen er gået i gang. Og de vil meget gerne ud. Men først skal gitteret op. Her ligner Fort Knox, men pyt, hvalpene skal have lov til at slå sine folder. De har det dejligt. De hopper og springer, går baglæns (har jeg måske vendt batterierne forkert) prøver kræfter, og rangordenen er begyndt.

Så kom vi til 2 juledag, og sneen væltede bare ned. For at hundene, kunne komme ud og tisse, måtte jeg ud og skrabe sne væk. De er jo ikke særlige høje, og kunne kun komme fremad, ved hjælp af gedespring. Det giver jo motion alt sammen, men sikkert hårdt i længden. Og de kan li´det, i stor stil. Mingh spiser sne som det var sloss –ice, og Mao ligner en som har fået Moonboot på poterne. Der er svært at tørre af, den nemmeste løsning er……..op på bordet med hunden, og dyp poterne i lunkent vand, så smelter sneen, og tør efter. Pæne rene bliver de J

Det er klogt, at gøre mange ting til en vane. Her er det at tørre poter, når de har været ude at gå. Og så er der en belønning, og det er en godbid. Hvis ikke, at Mao, får en godbid, kan han sagtens blive stående med et blik der siger en masse ting. Du lovede………………..

 

 

 

 

  På aftentur den 29december 2005

 

 

 

 

Så nærmer Nytåret sig, dermed også kanonslag og fyrværkeri. Vores erfaring med Nytåret er, at ganske simpelt hen lade som ingenting. Bange hunde, det er der ikke noget at sige til. Her i huset, går det fint med Nytår og fyrværkeri. Vi lader os slet ikke bemærke med noget som helst. Og det gør hundene så heller ikke. De kan jo godt aflæse vores kropssprog, lige såvel, som vi kan med deres.

Vi er også altid hjemme og holde Nytår.

 

  Så prøves der kræfter, hvis vi ikke kan nøjes med at mundhugges

 

 

 

  Hvilken lykke, at komme ud og få ræset energien ud af kroppen. Bagefter sover man dejligt!

 

 

 

  Fort Knox, Made in Denmark

 

 

 

Med disse ”få ” linier, er jeg nok ikke færdig med at skrive om Shih Tzu. Jeg vil følge, videre i forløbet. Vi beholder en lille tæve, som skal hedde Mitzu.

Mitzu er Japansk, og betyder tallet 3. Hun er så nr. 3 i rækken af vores Shih Tzuér, og alle 3 hunde, starter med M

 

 

 

Mit største ønske er, at vores hunde vil få et kanon godt sted at være.

Det fortjener de

 

 

 

Egentlig var det min mening at stoppe her, men har valgt ikke at gøre det, for der jo også hvalpene, som udvikler sig utroligt meget. De er nu ved at være 6 uger gamle. De skal jo også sælges sådan nogen. Og hvor gør man bedst sådan noget. Hvor kikker folk mest efter hunde Vi kikkede selv i Den Blå Avis, så jeg syntes, at det var nærliggende, at lægge sin annonce ind der, og på nettet selvfølgelig. Internettet er jo bare perfekt, og så kan man jo også lægge billeder ind, hvilket giver et bedre indtryk af den ”vare” som man vil sælge. Der gik ikke mere end 2 timer efter at den var rykket ind, så var der en henvendelse på, om vi havde en mørk han. Ups, hvor fik jeg det underligt.  For nu skulle vi jo også af med dem. Men man må jo se realiteterne i øjnene, at det er ganske umuligt, at være ejere af 6 hunde i et rækkehus. De bliver jo også større, og dermed ville der være 24 poter at tørre, når vejret er dårligt. Og tallet ville være 3 hanner og 3 tæver. Sikke et hyleri, når de kom i løbetid. Og det gør tæver jo 2 gange årligt! Han hunde er det hele året, hvis der er vise dufte i nærheden.

 Men vi havde jo en lille mørk han. Det var en familie, som gerne ville have en legekammerat, til deres egen Shih Tzu. De har en hvalp på 6 måneder, en lille dame.

 

  

 

Gismo på bare 6 uger, skal bo på Fyn, på en gård. Det skal nok blive godt!

 

 

Desværre var der en som var begyndt at hoste. Jeg observerede den, og syntes at den havde en underlig lyd, ligesom snorkelyd fra næsen. Den hostede nu ikke mere. Fik en tid hos dyrlægen, og for første gang, var den væk fra sin mor i transportkassen. Det kunne den godt nok ikke lide. Der blevet taget temperatur, den havde ikke feber. Men den var jo også ganske frisk derhjemme. Legede og fik tævet de andre, spiste og drak, og sov. Ligesom alle de andre hvalpe. Hjertet var fint og lungerne fejlede heller ikke noget. Men den havde lidt snot, i næsen. Så den fik en pencilen indsprøjtning, som skulle forbygge evt. lungebetændelse. Den var tapper, sagde ikke spor. Men den siger stadig den underlige lyd, selv om at den er smadderfrisk. Vil gå til kontrol med den.

Overvældende, at komme til dyrlægen, var træt resten af dagen. Ormekur skulle de også have, alle sammen, både hvalpe og de voksne. Kuren til hvalpene, var i pilleform, og skulle derfor proppes langt ned i halsen. Men det gik fint, knække pillen over, proppe den langt ned i svælget, holde den for munden, til den synker pillen.  Om 14 dage skal de så have en omgang til. Først ryger ormene ud, og nr.2 gang er det æggene som kommer ud. Men jeg har kikket efter orm i deres afføring, og så ikke nogen orme. Underligt at tænke sig, at de kan få orm igennem moderen, som de får mælk af. Men sådan er det. Har heller ikke set orm i de voksnes afføring. Heldigvis.

Nu er der en stor hvalp, som har fundet ud af at man kan kravle ud af kassen. Det går jo ikke. Så vi måtte lave om på Fort Knox. Fødekassen, som er hjemmelavet, har vi lavet fronten af 2 stykker træ. De er lige til at skrue af, så hvalpene kan gå ind og ud som det passer dem nu.

Så var det til at gå en tur på loftet. Havde et gammel tæppe, som godt måtte blive ødelagt af hundehvalpe. Flyttede vores spisebord ud i gangen, og vores bord blev nu til en taburet, med en blomst på. Hvis ikke taburetten står der, vil vi få en skalle i hovedet af spisebordslamperne. Taburetten kan godt tåle, de små tænder.

Det er bare rigtig godt, at de selv kan komme ind og ud når det passer dem, vi har lavet det sådan, at Mingh også selv kan hoppe ind og ud efter behov. Nu har hvalpene også fri adgang til mad og vand. Så de kan lære at spise og drikke pænt, og det går bedre. Men ind imellem, har de altså gået i sumpen af mad, og dyppet poterne i vand. Men alt har jo en start. Her er jeg blevet storforbruger af aviser, der besørges meget på dem. De har fået en ” spiseafdeling” i en side af køkkenet, og en ”toilet afdeling i den anden side. Men de har ikke helt forstået budskabet, for maden står jo også på aviser, så hvorfor gå over til den anden side, når det kan gøres lige ved maden.

De har set at, Mingh springer over hegnet. Mon ikke, at de er lærenemme, for nu kan de klatre. De gør et ihærdigt forsøg på at komme over, så nu er vi gen nødt til at ændre på Fort Knox. De hvalpe skal nok sørge for, at den kreative hjerne, kommer på arbejde.

 

  Ha, nu kan vi selv hoppe over!

4.januar 2006

 

 

Mingh sover ikke ret meget hos dem mere. Jeg tror at det er tænderne, der nu er endnu mere fremme, og det gør dermed ondt når hun dier dem. Men hun ligger inde i stuen, meget tæt op af gitteret. Så hun er stadig meget nærværende, hvis der er for meget uro, så springer hun ind til dem, og får styr på flokken.

De har kikket meget ud af øjenkrogene, og lært af Mingh. Nu står de også og skraber i kassen, lige i hjørnet, som Mingh gør, de har sikkert også set hvordan Mao ligger og sover. Det er nemlig ikke noget problem, at smide sig om på ryggen og sove. Ellers ligger de som regel i en klump, så man ikke kan se hvad der er hoved eller hale. Men de har det dejligt, og vi heller ikke skruet ned for varmen endnu.

Har været til dyrlægen med alle hvalpe. Stor oplevelse, for mor var ikke med. De kom alle i transportkassen. Jeg har nogle hvalpe med navlebrok, og der skulle tages stilling til om de opereres eller om det går i sig selv igen. Vores egen hvalp skal opereres, for den er stor. Det er åbningen inde i ”maven” man taler om, de andre ville temmelig sikkert lukke sig mere, jo ældre de bliver. Der var så en, som havde disse mærkelige lyde, men sagde selvfølgelig ikke spor, da vi var hos dyrlægen. Der blev kikket på ganespalte, men det havde den ikke. Det kunne være at den havde en blød gane, eller at den har fået noget ind under den bløde gane. Tager til kontrol igen i næste uge, tingene skulle jo gerne være i orden til at de skal afleveres. Og så skal de også have vaccine, og kontrolleres. Shih Tzu, har desværre tildens til navlebrok. 9 ud af 10 har det.

Begge vores Shih Tzuér er blevet opereret for det. Det er et lille indgreb, og de er meget hurtigt på deres Luxusben igen.

De befinder sig godt i den transportkasse. Jeg har ladet den stå inde i deres ”hundegård” så de kan vænne sig til at være i den, hvis der er nogen som henter dem i transportkasse. Hvilket er en rigtig god ting, så er man ikke i tvivl, hvor hunden befinder sig, så den pludselig lander under bremsepedalen, under en hård opbremsning.

 

Der er jo intet som vare evigt. Heller ikke et hundeliv. Vi havde en Pekingeser, og fik gigt, da han blev ældre. Han fik noget medicin, som gjorde hans livskvalitet bedre, men ikke helbrederne. Pillerne, gjorde at han fik mere lyst til mad og drikke, dermed også mere på toilettet. Han kunne ikke altid holde sig, så det var med aviser på gulvet. Det blev heller ikke til de lange gå ture mere, det var tydeligt, at det gik den forkerte vej. Der kom en dag, hvor jeg ikke kunne finde vores hund. Det viste sig så, at han var gået bag vores sofa, og var faldet i søvn på avisen, hvor han havde tisset og lavet pølser. Så var det bestemt ikke værdigt mere, at være hund. Jeg havde på forhånd en aftale med vores dyrlæge, at hun gerne ville komme hjem til os og aflive den. Så jeg ringede og hun kunne så først komme ved 12.30 tiden. Det var 3½ time som vi skulle vente. Men jeg havde det meget dårligt med at gå til dyrlægen og gå hjem med kun en snor. Så hun kom hjem til os, og det var en meget flot aflivning. Vores hund var jo hjemme i vante omgivelser, og jeg tror slet ikke, at han nåede at bemærke noget. Han fik først en sprøjte til at sove på, og han begyndte at snorke. Han sov virkelig. Og derefter en aflivningssprøjte, og det er noget som er meget hurtigt overstået. Heldigvis. Jeg kan anbefale denne metode, for alle er jo hjemme, i vante omgivelser. Når man køber en hund, køber, man også en sorg.

 

 

 

Det værste er nok, at skulle bestemme, når hunden skal aflives. Jeg tror at alle hundeejere, ønsker at hunden bare selv ville lægge sig til at dø, når tiden var der.

Han blev 14 ½ år gammel, men havde et godt liv, hos os.

 

Hvalpene er der meget krudt i. Havde lavet Fort Knox sikker, troede vi. Men de er bare gode til at klatre. Har nu hævet en forhindring med et par centimeter, men Go daw man økseskaft, os kan du ikke narre, vi klare bare alle forhindringer. Nu skal vi igen til at finde på noget nyt. De holder os kreative!!

En ekstra kant er nu kommet på, håber at det hjælper.

De spiser hvalpefoder, både som tørkost og blødt op i vand. Men de kan bruge oceaner af tid, med at spise dem tørre, da de endnu ikke har fået alle tænder, selv om det mærkes sådan.

Vore hunde kan godt li´at have overblikket, som tydeligt kan ses på billedet.

 

 

  En af yndlingspladserne, men så er det hele også mere overskueligt!

 

Mingh er efter fødslen, blevet lidt tyndpelset og har tabt meget hår. Nogle hunde taber det under drægtigheden. Der er ikke så meget at gøre ved det, da det er hormonelt. Men det kommer igen, når hun stopper med at give mælk. Hun fælder ikke mere. Så støvsugeren kan slappe lidt mere af.

Hvalpene står tæt på køkken og stue. Dermed er de allerede vant til raslen af porcelæn, når opvaskeren bliver fyldt / tømt. Støvsugeren, har de også fået æren af at lytte til, radio og tv. Sådan skal det være, at man ikke skal gå på listesko, når de sover.

Hvalpene tager ikke alle lige meget på, ingen grund til bekymring. For de er jo ikke alle lige store. Nu er de 6 uger og 3 dage gamle. Og vægten svinger fra 1200 gram, 2 på 1300 gram, og en på 1600 gram. For at finde ud af om de spiser lige meget, skal det regnes om i procent. Det har jeg gjort og de spiser sådan lige set lige meget, eller tager lige meget på i procent. Helt klart, at en lille hund ikke kan spise så meget som en stor hund. Derfor kan der godt være stor forskel. Men der var jo også nogle udsving i fødselsvægten.

Jeg syntes ikke at der er forskel på hanner og tæver, hos os. De er selvfølgelig den forskel, at Mao har en pistol under maven, men sindet er det samme.

 

 

 

 

Og når vi er ude at gå tur, så er det en stor forestilling Mingh laver, når hun skal lave shiit. For det første kan hun gå Catwalk, går nok så forfinet, og bagbenene krydser hun nok så fint, når hun er ude og SPADSERE. Hun danser 20 gange rundt om sig selv, og bakker baglæns næsten siddende, når hun skal på wc og kommer der nogen, så stopper legen, og hun holder sig gerne, til vedkommende er ude af syne. Der var helst ikke nogen, som skulle se, at hun skal på wc. Og i modvind……uhh det blæser lige op i numsen. Det må være ligesom at være passager på et skib, og blive dårlig, og skulle kaste op på rælingen i modvind. Kommer Mao for langt bagud på turen, ja så er hun stædig og vil bare ikke gå længere før, at han i nærheden igen. Skal ligesom have styr på det hele.

Når vi går i seng om aftenen, er tæpperne lagt pænt i sofaen over ryglænet. Når vi står op, er der totalt rodet. Har set, at det er Mao, som indtager sofaen, begge poter på tæppet og vupti, så er tæppet nede og han kan indtage sin yndlingsplads. Forleden aften lå han på ryggen, på sofaen, på tæppet, med en bold i munden. Og han sov virkelig zzzzzzzzz

 

Så skal alle hvalpe stambogsføres. Der er solgt 2 hvalpe, og vi beholder en selv. De nye ejere, har givet deres Shih Tzuér navn, og da der mangler at blive solgt en, er det mig som skal give ham et navn. Det blev et kinesisk navn. Han hedder i stambogen, Chang Mao Go, hvilket betyder storpelset hund. De nye ejere, som sikkert vil dukke op, kan selvfølgelig bare kalde ham det de vil. Men der skal jo navn i stambogen, sådan er reglerne.

 

 

 

 

                  

Mitzu                                                       Gismo

 

 

 

 

                                                                                                                                                         

 

    Fiona                                                          Chang Mao Go  (storpelset hund)

 

 

 

Når vi har gæster, så er Mingh og Mao, jo også oppe og er vågne. De rævesover sikkert, for der skal ikke ske for meget rundt omkring dem, før at, de er på dupperne. Så dagen efter kan vi godt mærke, at de absolut slet ikke har fået den søvn, som de plejer. De er bare så trætte, og første gang vi var ude med Mingh, og kom sent hjem, var hun underlig dagen efter. Men hun var jo bare træt og slasket……….

Tæger og flåter, har vi også haft fornøjelse af. En på Mingh lige oven i hovedet. Tægen fik en klat margarine, og Mingh så fedthovedet ud. Men tægen skulle jo gerne ud, med hele bagkroppen. Det kom den også, af flere omgange margarine.

Mao fik en på næsen, tæt ved øjet sidste år. Den var ikke til at få fat i. Man kan købe en tægetang, og den er helt sikkert god, i stedet for fedthoveder. Mao fik en klat margarine på næsen, men gned det af. Den var for tæt, på øjnene til at jeg turde gøre noget ved det. Så jeg kørte til dyrlægen med ham. Hun tog den ud i et snuptag, uden tang, margarine eller andet ildelugtende. Man tager om tægens krop, med 2 fingre, drejer den rundt, til den slipper. ( mon den bliver svimmel ).

Ellers er der jo midler for både tæger og lopper, som måske nok er klogt at anvende.  

 

Stor oplevelse i dag. Har været hos dyrlægen med alle 4 vovser, i transportkassen. De har det det fint med at være i kassen, og en stor tryghed, ved at kunne transportere dem således. Endelig sagde, hvalpen de underlige lyde. Men der er jo svært, at stille en diagnose. Men jeg insistere på at den skal være i orden, til sit nye hjem, ellers har jeg det dårligt med det. Den skal så i narkose, og undersøges, og samtidig med det, får den en navlebrok operation. Der er selvfølgelig altid en risiko, med at komme i narkose. Men jeg er sikker på, at det nok skal gå. Der er jo også en risiko, med mennesker.

Mingh er ved at være helt sig selv igen. Hun elsker at krybe ind på fugle, og så tager hun en spurter. Godt at, hun er i snor, ellers ville hun havne et hvilket som helst sted. Katte har vi også i haven. Vi kan godt lide katte, de er søde og dejlige. Men……….ikke i vores have. Derfor har jeg lært hundene, at når missen kommer, så åbner jeg døren, og de jager den væk. Katte har det jo med at, besørge alle steder, bare ikke hos dem selv. Og vores hunde har desværre ikke noget imod, at sætte tænderne i sådan en. Der kan jo også være, at der andre ulækre ting i en kattehørmer. De spiser trods alt, fugle, mus, m.m. De kan blive meget syge af, at fortære en sådan katteting! Fugleklatter, går de desværre heller ikke udenom. Så meget af tiden, på gåture, er det med hovedet ned af, og se hvad de nu snuser til. Men de er blevet meget flinkere til, at høre efter. Har lige en bestemt tone, som de adlyder.

Har vejet vores egen hunde i dag, gør det engang imellem. Mingh er på 4.9 kg, flot syntes jeg, da hun stadig render rundt og giver sutteflaske. Hun spiser stadig godt, også hvalpenes mad. Så nogle gange, må hun bæres væk, fra hvalpenes mad, så de også kan få det som de skal have. Mao vejer 9.7 kg, og det er absolut ikke fedt, men muskler. Han ville måske nok vinde, hvis vi lagde poter.

 

 10. januar 2006. En hund i kurven og næsten en mere.

 

 

 

7 uger og en dag, det er ved at være den tid, hvor de skal væk herfra. Det bliver ikke sjovt, men trist. Men sådan skal det jo nok være. Håber at Mingh, vil tage det pænt, for hun er meget glad for sine børn. De bliver passet i begge ender og kanter. Jeg ser dårlig nok en Shiit, fra de små. Mingh er der med det samme, og gør rent. Hun er både en fødemaskine, og en skraldespand. Ind imellem virker hun nu lidt træt, hvilket er forståeligt. Men nu skal hun snart på ferie J, og den lille hvalp, skal også med. Pas skal den jo også have.  Den kan lige nå, at få en rabies vaccine og blive opereret for navlebrok, og så skal hun have en chip. Så hvis hun bliver væk, kan hun blive scannet, og derved finder man frem til ejeren.

Så er det ved at aften, og i morgen, skal den lille hvalp til dyrlæge i narkose. Det vil sige, at den skal faste. Alt skal fjernes, mad og vand, og selv aviser bliver der jo tygget på. Og mor Mingh, skal også væk fra deres område, ellers hopper hun jo bare ind med sine sutteflasker, og giver en lille en.

 

 Så hænger de igen i baren.

11. jan. 2006

 

 

 

Alt kom væk inde i hvalpenes område, aviser, og mad og vand. Vores 2 hunde, måtte så denne gang komme med op i sengen. De var ellevilde, hoppede rundt og fjollede og gøede og legede. Det var lang tid siden, at de havde været sådan.

Om morgenen, stod jeg op, gik ned og sagde go´morgen til de små. De store var stadig oppe på 1.sal. Så i bad, og ned til de små. Puttede den lille hvalp ind i transportkassen, og gemte den lidt af vejen, så Mingh ikke kunne finde den. Så ud og gå med de store, men den lille hvalp, var begyndt at brokke sig, og det hørte Mingh. Så hun begyndte at styrte rundt, og lede efter den. Ud og starte bilen, så en kunne blive lidt varm. Gav hvalpene mad og vand og aviser, så de kunne tisse derpå igen. De havde alle lavet shiit, og de var ”fine”. Nu var Mingh der jo ikke til at fjerne dem. Og det er hun ellers meget hurtig til. Så af sted til dyrlægen og aflevere hvalpen. Det gik fint hos dyrlægen, den fejlede faktisk ikke noget. Men disse underlige lyde kommer fra ganen. Den har en lang blød gane og har intet at sige. Men man kan operere det væk, men den har et alt for lille hoved endnu. Den var lykkelig over at være tilbage i vante omgivelser, har også spist mad og drukket vand. Så nu er der ro i lejren, og alle nupper en lur, rundt omkring. De kan sagtens sove hver for sig, men de kan også ligge sammen. Jeg syntes, at det er helt tilfældigt, hvor de gider at lægge sig.

 

 

 Luksus, at være alene på puden.

11 jan 2006

 

 

 

Så har der været børn her i weekenden. Så der har været nok, at se til. Hvalpene er begyndt at rende rundt med aviser, (men de får ingen løn) og bide dem i stumper. Og de skulle jo helst ikke fylde maven med aviser, så tager man en hånd ind til dem, for at fjerne stumper, så er der straks 4 hvalpe omkring ens hænder. De er meget kærlige, over for hvilken, som helst hånd, som kommer derind til dem. De spiser godt, og tørfoder går rigtigt fint med at spise, de behøver ikke opblødt mad mere. I morgen bliver de 8 uger, og man kan sige, at det bare er gået stærkt. Mingh, er stadig meget glad for dem. Passer dem med omhu. Sørger stadig for, at de kommer på wc. Det kan godt være en ulempe, da de fik den sidste ormekur, i fredags, og man skulle jo gerne se om der var orm i. Jeg har da været heldig, at de lavede ”shiit”, og det var uden orm. Dejligt.

 

Vi har købt, et lille fjernsyn og jeg brugte kassen som et discount hundehus. Længe holdt det ikke, da de simpelthen blev ved med at ide i det. Flytte rundt på det, så det nærmest stod i deres madskål. Lidt fornøjelse, havde de da, inden at jeg smed det ud.

 

 

 15. januar 2006, Discount hundehus

 

 

 15. januar 2006

Hvalpen i billedet, nederst på billedet til venstre, halen ligger højt over ryggen.

 

De trives alle sammen. Tager på og udvikler sig. Halen ligger nu over ryggen, som den skal. Den bøjer flot, og ser bare dejlig ud!

 

Jeg er sikker på, at de alle nok skal blive nogle flotte vovser.

Mingh virker træt, men hun giver dem jo også stadig mad. I morgen rejser den første, det vil blive underligt. Men man skal jo tænke på, at man har jo heller ikke sine børn hjemme resten af livet.

 

 

 

                                                  

 14. januar Fiona og Gismo i hundekurven.

 

Hvalpene, har en masse legetøj i ”hundegården”. Det er jo med at beskæftige dem, så de ikke bider ting synder og sammen. Et gammelt viskestykke, som der er bundet knude på, kan de få meget tid til at gå med. Det klør jo godt i tænderne. De er skarpe, har mærket det på kroppen. Lad aldrig en hvalp, få en nylonstrømpe eller noget garn at bide i. De kan sluge det, og det kan sno sig om tarmene, og babu babu af sted på dyrehospitalet.

 

Så blev vores børnebørn hentet, og straks var de der og logrede med deres små haler. For man er jo meget nysgerrig, når man er en Shih Tzu.

 

 

 15. januar 2006, kunne man mon man får et lille klap eller to?

 

Så blev de alle 8 uger, den 16. januar 2006. Og Gismo skulle hjem til Fyn, hvor deres egen Shih Tzu tæve, på blot 6 måneder ventede. Mingh tog det ganske pænt, heldigvis da. Hun gik lige en tur ind i kurven, hvor han skulle være i på hjemvejen. Der var jo stadig 3 tilbage, som hænger i Mælkebaren, så ofte de kan komme til det. Men hun kan da heldigvis, selv bestemme, når hun vil ind til dem. Men de giver lyd fra sig, når de syntes at hun skal komme. Hun stiller sig op foran dem, stirre læge på dem, og så får de et bjæf. Det hjælper. Fik en mail fra Fyn, et var med hilsen fra Gismo, som kan ses på billedet.

 

 Gismo og Lulu indtager deres måltid. Lulu er en lille nipsegenstand på bare 2 kg.

 

Når hunden skal ud på sine daglige lufteture, skal den jo i snor!

Skal man vælge en Flexline eller en almindelig hundesnor. Det kommer jo helt an på, hvor at man lufter sin hund. På åbne strækninger, skov, strand, marker m.m., er det en stor fordel med en Flexline. Det kan bare være så farligt med en Flexline, når man går på fortov, eller cykelsti med en lang line. Det er fristende, når din hund står og snuser, at gå lidt videre, fordi den kan jo bare komme, da den er i lang snor. Men der kunne også komme et eller andet overraskende, hvor hunden bare ville løbe efter det den har set, og måske lige i det samme, kommer der en bil kørende, og bang…………..Det er ikke så hurtigt, at man kan trække snoren ind til sig, som en almindelig snor. Vi gør det her, at på åbne strækninger, er det Flexline, i byen eller på fortov, er det den korte snor.

Endvidere er det ikke spor sjovt, når man går med 2 hunde og der kommer en hund mere i Flexline, ja så bliver det hele lidt mere indviklet. Fanget af 3 hunde, som løber rundt om ens ben, i snor. Ikke altid lige sjovt!

8 uger og 3 dage, så blev den lækre han hvalp solgt. Den skal bo i Fredensborg, måske er den heldig, at få et blik af de Kongelige! Familien måtte, desværre af med en af deres vovser. De har en Shih Tzu i forvejen, så den skal nok få det godt. Familien har haft Shih Tzuér i mere end 15 år, så de kender jo udmærket, denne pudsige race, mere end os selv. Og de syntes, at det bare er en dejlig hund, at have. Hvad vi selv kan sige god for, ellers ville vi jo ikke have 3 af dem selv.

 

 

  19. januar 2006 Chang

 

Blåt blod i årene, har den nok ikke, men et blåt øje. Men det kunne jo være, at den ville få det i familien, da han skal bo i Fredensborg. Hunde og blå øjne, dem har vi 2 af. Det er kun en pigmentfejl, som intet betyder. De ser lige godt af den grund. Det kunne måske trække lidt ned i karakter, hvis man udstiller sin hund. Men for mig, er det blot en charme mere. Det ligger jo i generne, et eller andet sted, men ikke fra vores hunde, det kunne værre tipoldefar eller den vej. Det minder mig lidt om Folkeskolen. Jeg husker lige så tydeligt, at jeg gik i klasse med en dreng, som hed Max. Han havde 2 forskellige farver øjne. Men hans intelligens fejlede ikke spor. Han var den dovne type, som aldrig lavede lektier, men kunne det hele alligevel. Så det kan være at det er nogle meget intelligente hunde, men er meget kvikke!

Det er jo altid rart at få godbidder, når man har gjort noget godt. Men man behøver ikke altid, at købe de dyre løsninger. Rist noget toastbrød meget hårdt, skær dem i firkanter, og opbevar dem i en bøtte. Og hundene elsker også denne form for godbid.

2 hvalpe tilbage, og Mingh kan sikkert slappe noget mere af nu. Kan ikke mærke på hende, at der mangler en i ”gården”. Så det er kun et godt tegn. De tisser på aviser, og rammer da også gulvet, så med spanden ind i ”gården” og tørre af.

 

  19. januar 2006 de hjælper gerne med at tørre gulvet over!

 

 

 

 

Så nu sover ”vores avisbude” så de er klar til i morgen. I morgen kommer der så besøg fra Ålborg, hvis de da kan komme igennem snestormen, som atter har ramt Danmark. De vil gerne hilse på Fiona, som skal med hjem om lørdagen. Så nu bliver her lidt tomt, men dog beholder vi jo Mitzu. Hun skal også have et halsbånd, eller brystsele. Og jeg har valgt at farven, skal være orange, da vi jo har en rød i forvejen.

Man siger ofte, at en hund ligner sin ejer, eller at ejeren ligner sin hund. En dag så jeg en dame køre i bil, og hun havde kort krøllet hår. Ved siden af hende sad en puddelhund, tilfældigt, at der er lighed eller hvad. På en morgentur med vovserne, mødte jeg en dag, og har mødt flere gange, en lille kraftig mand, og hans selskab var en Rottweiler. Prøver at finde en lighed mellem vores hunde og os selv…………

 

Vi har lavet totalt om i vores spisestue, til fordel for hundene.

 

 18. januar 2006 Fort Knox

 

Vi plejer at sidde der og drikke morgenkaffe, og indtage vores måltider. Nu er det hængende over køkkenbordet, at vi spiser, eller inde i stuen. Men har nu tænkt på, at lave det om på lørdag. Da der så kun er vores egen hvalp tilbage, er det ved at være tid til at indsluse Mao og Mitzu. De skal jo trods alt bo sammen her. Vil sætte spisebordet på plads og vores stole. Sørge for at, de 2 hunde bliver fortrolige med hinanden.

 

 

 

 18. januar 2006

Fiona på Sight Seeing, og Mao gemmer sig.

 

De er allerede blevet bekendt med vores vaner. Når vi går tur om aftenen, med vores egne 2, står de op af tremmerne, og piber og gør. Når vi kommer tilbage igen, så står de og logre med deres små haler.

De kan meget hurtige blive fortrolige med, at vænne sig til vaner.

Og det er jo en dejlig ting………………..

I morgen er det lørdag, så flytter Fiona. Det bliver helt underligt, men måske meget rart, at vi igen kan få et normalt liv.

 

 

For det er jo gået lidt op i hunde J

 

 

 

 

Man må sige, at der er noget om snakken. Jyden er stærk og sej. Islag overalt i Danmark, kan ikke selv holde Jyderne hjemme. Men at broen lukker, når man skal hente sin hundehvalp, var vist ikke lige det som med i planen. De holdt 16 timer i kø ved Storebælt broen. Det lykkedes dem, at komme til København med tog, og de kom så om eftermiddagen, til en kop kaffe, for at skulle se Fiona, og hendes Luksus ben. Vi aftalte så, at søndag skulle de så komme igen, for at hente Fiona. Afsked med Fiona, gik også godt, Mingh har taget det hele så flot. Ikke noget med at pibe, eller at lede efter nogle hvalpe.

 

 Farvel til Fiona

22. jan. 2006 1886, gram.

 

 

Så måtte vi have vores bord på plads igen, rart at kunne sidde på sine vante pladser. Men så skulle de jo alle sammen, være sammen. Vi havde været meget spændt på, hvordan det ville gå. Mao, havde jo nærmest flygtet fra alle hvalpene, og de ville meget gerne være sammen med ham. Men der var ingen grund til bekymring, de kom godt ud af det sammen. Men så skulle hun jo til, at være helt alene hjemme, når jeg luftede de 2 store. Hun peb og kradsede på døren, men det er absolut for koldt, til at hun skal ud endnu. Jeg vil vente til det er blevet lidt varmere.

 

 Mitzu 11 uger 2253 gram.

 

At se på 3 hunde, er sommetider mere underholdende, end at se på tv. De leger med hinanden, og nu er de 2 om at opdrage Mitzu. Det går lidt hårdt for sig, men bedre at holde sig udenfor, så går det hurtigere. Mitzu er flink til at tisse på avis. Mao er meget nysgerrig og går hen og snuser til avisen, men nøjes ikke med det. Sætter lige et strint ovenpå Mitzu´s urin, på avisen. Det er for at markere sin dominans. Mao er ligesom blomstret op, vi kan godt mærke, at han nu er nr. 2 i rækken herhjemme. Der nyder han meget.

Mao og Mitzu ligger tit i samme kurv, og bobler. Hun er ved at lære deres vaner. Hun gider dårligt, at rejse sig fra sin kurv, når man står op om morgenen. Mingh og Mao får ind imellem sine 5 minutter, hvor de tonser rundt. En dag var det helt vildt, så Mitzu hoppede op i hundekurven, og sad og gøede af dem. Vi havde lavet et nyt Fort Knox herhjemme. Jeg syntes ikke at Mitzu, skulle være inde i stuen om dagen, når der ikke var nogen hjemme. Så de 2 store var inde i stuen, og Mitzu ude i køkkenet, alt er nemmere at tørre op i køkkenet, for den unge dame tisser godt nok for det meste på aviser, men laver Shiit på gulvet. Men når John kom hjem fra job, var der alligevel 3 hunde i køkkenet. Altså hoppede Mao over hegnet, og var social med Mingh og Mitzu, eller var det for at deltage i opdragelsen?? For hvad vi ikke så, havde vi jo ikke ondt af.

Jeg har fået mange mails, fra Ålborg. Og de er bare så glade for Fiona, og billeder har vi også modtaget. Dejligt, at der er nogen, som har lyst til at give en melding, hvordan det går. Hende fra Ålborg, har en bror, som bor på Sjælland, i København. De har også købt en Shih Tzu, han hund. Og så slog der en tanke ned i mig, at det kunne da være sjovt, hvis deres han hund og Mitzu kunne parre sig, når de er gamle nok. Det var de villige til. De 2 hvalpe er næsten lige gamle, så alderen passer jo fint.

 

 

 5.februar 2006

 

 

Så har vi gået tur i en hel uge, og det går godt. Første gang var det bare med Mingh og Mitzu. Hun drønede efter sin mor, så det gik bare fremad. Har også været på egen hånd, men så begyndte hun at ryste. Tænkte på, om det måske var kulde, men det var bare usikkerhed. Har også været ude med alle 3 på en gang. I mit næste liv, skal jeg være Slædehunde fører på Grønland, og have et spand Shih Tzuér, sådan følte jeg at det var. Bytte snore, løfte ben, flette hunde ud af hinanden, sikke et arbejde. Men det gik faktisk godt, der skal bare opdrages meget og masser af tålmodighed.

 

 

En ny film er ved at blive Lanceret af vores hunde. Den hedder ALENE HJEMME 3.

 

Og så ser der sådan ud, når man er til fest og kommer hjem midt om natten J

 

 

              

 

Alene hjemme den 25. februar 2006

 

 

 

 

 5. februar 2006

Trip, Trap, Træsko

 

 

Nu skal der passes på maden. For den lille har meget hurtigt fundet ud af, at det som de andre spiser, smager meget bedre. Så hun har tyvstjålet sig til et par måltider, af Frolic fuldkost. Og resultatet er, masser af TYND SHIT på tæpper.

Det skal overvåges meget hvad hun spiser. Hun skulle jo gerne kun have, sit hvalpefoder, og lidt fisk.

 

 

 28.januar 2006, middag i køkkenet.

 

 

 

Mitzu 11 uger i dag, skulle faktisk have været opereret for navlebrok. Men da hun stadig havde lidt tynd mave, er det udsat til på torsdag. Håber så, at det er i orden til den tid.

På lidt skånekost, og en masse A`A´er, fy forbudt at spise sne. Det giver dårlig mave. Men det holdt op, og Mitzu blev opereret, og det gik godt. Hun blev også chippet i nakken og fik en rabies vaccine og en revaccine af den almindelige, og så lige et pas, så hun er rejseklar til Østrig.

 

Datoen kom og vi var rejseklar. Havde pakket en masse ting til hundene, de skulle jo nødigt kede sig og begynde at gnave i vores værters inventar.

Det var måske lidt trangt med plads i bilen med 3 hunde. Mitzu og Mingh havde hver deres transportkasse at være i. Mao er lidt for stor til at være i sådan en kasse.

 

 3 marts 2006, 3 hunde i bilen.

 

Men det gik godt. Lidt piv fra Mitzu, hun er ikke vant til sådan en lang køretur. Men mange pauser, til at besørge i og drikke vand, så er det hele gået godt.

Når vi var ude og stå på ski, var de så alene i lejligheden. Inden da var de blevet luftet godt i snemasserne, for det var bestemt ikke sne, som vi har manglet på denne ferie. Jeg havde lagt en avis på gulvet til Mitzu, som hun kunne tisse på, hvis trangen kom. Men jeg er nu overbevist, om at hun ville makulere hele avisen. Tusind stumper, var det blevet til, og ikke læselig mere. Men hellere avisen end inventaret. For at de ikke skulle gø for meget af fremmed lyde, havde vi skruet lidt på for radioen. Tror at det var en god idé.

De har det sammen alle tre, de kan godt lide om aftenen, at ligge i sengen og se film. Denne film er Valiant.

 

 8 marts 2006

 

Alt i alt, atter en god ferie, også med 3 hunde, og dejligt at der et sted hvor at vi må medbringe, vores hunde.

Og de kan godt lide, at være på ferie, masser af sne, hvilket de ikke har noget imod. Alle deres Luxusben, har været i den Østrigske sne, og sne har der ikke manglet.

 

          

 

På gåtur marts 2006 Østrig                           Har haft snuden langt under sneen

 

 

Stadig sne herhjemme, Mitzu har næsten ikke oplevet andet end sne, og tisser og laver Shit på den. Tisser på avisen indenfor, men såsandelig også på tæppet, hvis hun ikke lige gider at bevæge sine små Luksusben hen på avisen. Hun er en lille tante efterhånden. Hun skal nok sørge for, at man lægger mærke til hende. Når de store leger og slås for sjovt, så gør Mitzu helt vildt og blander sig i kampen. Og det er fuldt accepteret af de andre. De er glade for hinanden alle 3.

At slippe dem ud i haven, så skal der virkelig holdes øje med den lille. Hun tror, at der er mellemmåltider i haven, i form at visneblade, afgnavet grene, og småsten. Der er ikke de ting, som kan være i den lille mund. Men desværre kan maven ikke tåle alle disse selv sammensatte retter fra naturen. Så det er med AH, ah, og fyeeeeeeeee.

Det hjælper ikke særligt meget, for der er sørme også lidt af en kat i Mitzu. ( høre efter når det passer mig ).

Underligt! Vi har fået en gnaver i familien. Det er aldrig sket før. Her er forsvundet lidt af noget tapet, og dørkarmen er der også forsvundet noget af. Og det er ikke ud i den blå luft, men i Mitzu´s mave.

Hun sidder og hakker i det, ligesom Spætten.

Vores træsko, bære også præg af bidemærker, men det er jo i småtings afdelingen. Og det er til trods for, at der er det store udvalg i kurven,( fire styk, for et bjæf) med Frit Valg af div. kødben m.m. Det er sikkert tænderne, som klør. Hun er 4 måneder nu, og det er vel ved at være tiden, hvor der er nye tænder på vej……

 

Der er nye tænder på vej, hun er godt tandløs i underkæben.4½ måned gammel.

Vi har nu den 1.april, og Mingh er startet på sin løbetid. Ikke meget blod at se, holder sig ren hele tiden, men problemer venter jo forude.

 

8. april, alle skulle til hundeklipper. Jeg gør det ikke selv, der er ting som jeg gerne vil betale mig fra. De skulle alle tre have klippet rundt om øjnene, klippet negle, pillet hår ud af ørene. Det var så første gang for Mitzu, at være hos frisøren. Hun er ved at have en god pels, og er dejlig blød.

 

 

  Hos frisøren den 8. april 2006

 

Så kom vores problem, og det var i Påsken. Start den 11 april, begyndt Mao at være meget interesseret i Mingh. Nu var det om at holde dem adskilt. Vi var nødt til at tage Mao, med op i vores seng. Men han har sørme store sang talenter. Burde gå til operaen med den stemme. Han har pebet og hylet, og gøet meget højt. En nat blev det til 2½ times søvn.

Sleeplees in Solrød :-/

Grus i vores øjne, havde vi. Godt at naboen var taget på Påskeferie. Jeg kunne høre ham helt ude på vejen. Måtte også tage ham med ud og køre bil, når jeg skulle handle. Så var der lidt fred så længe. Han var som en magnet på hende, og havde ikke spist i ca. 4 dage. Men han kan tåle det, vægten er på 9,1 kg.

Næste gang er det Mitzu, som kommer i løbetid. Hun er 5 måneder om 1 dag, så der er nok kun 1-2 måneder før, at hun bliver ”voksen”.

Så vil jeg give hende klorofyl tabletter, skulle fjerne duften af løbetiden. Håber at det virker.

 

Kradse, kradse. Vi har fået nok så mange loppebid. Men jeg syntes ikke, at det har været til at se på hundene. De har ikke kløet sig, om vi har. Måtte gå amok i vores senge, og hunde kurve m.m. Alt hvad der har med hund at gøre blev vasket, selv en hunde kurv kunne være i vaskemaskinen. Jeg vaskede i 7 timer, 2 Påskedag. Mon ikke jeg kunne komme i Guiness rekordbog!

Tre hunde måtte også i bad, havde desværre ikke noget loppeshampoo på lager, kun almindelig hunde shampoo.

 

    

 

 Mitzu i bad.                                               Mao i bad

 

De har nu alle 3 fået en loppekur.

 

Mitzu er startet i søndagsskole. Vi er på hvalpetræning. Hun har fået en skræk for større hunde, og det skal der gøres noget ved.

Først har vi lært, øjenkontakt, dernæst at sitte (kunne det i forvejen). Hun fik enetime den første gang, da der var mange som havde meldt afbud. Hun lystre godt, men blev jo også fyldt med godbidder. 2 gang til træningen, var der 3 andre hvalpe, på godt 16 uger. Mitzu var den ældste, men den mindste. Men hun havde det ikke så godt med alle disse 3 hvalpe, som drønede rundt og legede sammen, hun blev også inviteret til leg, men de fik bare hendes røst at høre, hun var ikke tryg ved disse livlige hvalpe.

 

Fik også lært om dæmpende signaler. Hvad der er ret spændende.

 

Et dæmpende signal er med andre ord hundenes måde at sige "jeg er fredelig og vil ikke slås, men være gode venner". Hunde har mange forskellige dæmpende signaler, alt lige fra at slikke sig om munden og til at vende ryggen til og gå. I alt er der et sted mellem 30 og 40 forskellige dæmpende signaler.

 

      

 

Sidder pænt og skælder ud.                          Trygt at være mellem benene

 

Hun er nu begyndt at ligne de 2 andre Shih Tzuér. Hun er længe om at snuse, kan stå længe og snuse til en gren. Stopper op ved lyden af børn, er nysgerrig som bare pokker. I dag så hun forunderligt på 2 duer. De var jo næsten på samme størrelse, og så kunne de flyve.

 

Så er jeg selv startet på kursus, og efter anden dag, faldt jeg i snak med dame.

Hun skulle hygge sig om aftenen, med en god film og sine 2 hunde. Nysgerrig har man vel lov at være. Så jeg spurgte, hvilke hunde hun så havde. Det var 2 Shih Tzuér. Så fortalte jeg, at jeg havde 3 af samme slags.

Så kom der ellers gang i snakken om hunde og et stort spørgsmål. HAR DU EN HANHUND ???? Det må man jo sige ja til…. Hun har nemlig en lille tæve, kaldet ” Tøsen” og hun vil så forfærdelig gerne have hvalpe på hende. Og tiden var lige nu, og hun havde ikke kunnet finde nogen hanhund.

Vi aftalte så, at hun skulle komme hjem den følgende eftermiddag, for at få Tøsen parret. Først var Mao ikke interesseret, men duften fra hende tiltrak ham alligevel. De 2 blev lukket ud på terrassen, for at være alene. Mitzu og Mingh lavede oprør, for der var jo en konkurrent på deres territorium. Og gardinerne blev trukket for, så de kunne være uforstyrret udenfor. Men vi var jo vindueskikker. Og der skete da også noget, men ikke nok. Så kom Herren i huset hjem fra arbejde, og han blev lukket op på første sal, med vores to egne hunde, så der kom lidt mere ro i stuen.

Hun spurgte pænt, om Mao ikke måtte komme med hjem, til dem. Det ville sikkert være bedre. Og det var ok, med os. Så kunne det jo være at de fik en rigtig parring. Hun ville så komme med Mao om morgenen igen, efter en overnatning.

Det første Mao fik gjort hjemme hos dem, var at tisse op af dørkarmene. Skulle lige sætte sine mærker, hvad der jo nok er naturligt, da der boede to Tøser, i huset. Men den anden var sat i pleje, for ikke at forstyrre parringen.

Klokken 01.00 om natten, havde der været larm og en piben og gøen, så to forpustede hunde. Så mon der er sket noget ????

Vi må vente at se. Hunde er absolut forbudt i soveværelset i deres hjem, men Mao ville absolut op og hilsen Godmorgen til hendes mand i sovevæelset…..

Hyggeligt J

 

 

  26 april 2006 ”Tøsen” og Mao

 

 

Så fik jeg tilmeldt Mao til træning. Det er så Cliker træning, og også tilvænning til andre hunde. Har været der en gang, og det var han bestemt ikke tryg ved. Han måtte ud med sin røst, i en usikker gøen. Det er altså en omgang ” kyllinger ” som vi har. Håber at det ændre sig meget, men det er nok svært, når der til daglig er 3 ” kyllinger”. Clikker træning, er næsten uden ord, og kun en lille clikker bliver brugt. Træner med ham hver dag, og det går fremad. Men han har meget at lære!

Træningen er slut med Mao, og det er gået godt. Han er blevet bedre til andre hunde, gøede næsten ikke af dem til sidst. Jeg har så en veninde, som også har gået til træning, med sin labrador. Vi aftalte, at mødes en gang imellem, for hundenes samvær, men på et neutralt sted. Det var nok nærmere for at Mao, skulle lære at dæmpe sig. Første gang var det på stranden, at vi mødtes. En labrador, er jo en vandhund, så den ville hele tiden i vandet. Mao gloede meet nysgerrigt på den, med løftede øre. Jammen du bliver jo våd………….. Tror ikke at Shih Tzuér går i vandet. ( ikke vores )

Så nåede det at blive lidt varmere i vejret, og hundeklipperen fik alle tre hunde til klipning, hvilket var meget tiltrængt. Er sikker på at de nyder meget at være korthåret.

 

                  

Mingh før klip                                           Mingh efter klip

 

 

 

                     

Mao før klip                                                  Mao efter klip

 

 

 

 

                    

Mitzu før klip                                               Mitzu efter klip

 

Sjovt som Mitzu ligner sin mor i pelsen. Samme farver, men hun den mørke ring omkring sine øjne, vaskebjørns øjne. Hun vejer 5.5 kg, og Mingh vejer 5.0 kg. Mitzu er nu 6½ måned gammel. Mao vejer 9.3 kg. Mitzu har Mao´s knoglebygning, store kraftige poter, sjovt at se hvad hun ender med. Hun er en bandit, og er vendt tilbage til gnaverfamilien. Hun har været lidt i gang med møbler og 2 par sko er der smidt ud. Det er den første hvalp, som nogensinde har ødelagt noget hos os. Så det er Fortknox, så kommer op at stå, når vi ikke er hjemme. Er startet igen på hvalpetræning, hun er blevet lidt bedre til at være sammen med andre hunde, men slet ikke nok.

Vi har et sted, hvor vi kan gå hen som er indhegnet. Jeg har været der med Mao, og sluppet ham løs, sammen med andre hunde. Det er gået fint, og der var ingen problemer, og han var faktisk sammen med 4 andre hunde. Han har meget krudt i kroppen, som skal bruges. Så da jeg står på rulleskøjter, prøvede jeg en dag at køre på skøjter med ham. Han nød det i fulde drag, for så kunne han få lov til at løbe meget stærkt. Det vil jeg gøre noget oftere, så han kan komme af med sin energi.

Så blev det Sankt Hans, og som sædvanlig gik turen til stranden med alle 3 hunde. Var lidt spændt på, hvordan det ville gå med dem. Masse mennesker, masser af hunde og bål og vand. Det gik fint, og det var så første gang at Mitzu kom på stranden og så det store ”badekar”. Men det afskrækkede hende ikke, men far og mor var jo også med.

  23 juni 2006 Sankt Hans på stranden.

Mitzu og Mao

 

De fik også en lang gå tur an aften, og der var køer på vores tur. I hundens øjne er det nogle kæmpehunde, som siger MUHE. Voldsom store var de, så de fik en ordentlig vov med på vejen.

 

 

Alle 3 kikker på den kæmpestor ”hund”

 

Nu er det ved at være tid til at ”Tøsen” skal føde, og Mao skal være far. Hvis det bliver i dag, så er der gået 62 dage fra at Mao havde en overnatning til parring. Har snakket med ”Tøsens” mor i dag, og hun er begyndt at opføre sig underligt. Temperaturen er faldet og hun stønner. Så nu venter vi spændt på om det bliver i dag, den 26 juni 2006.

Ganske rigtigt, Mao er blevet far til 5 dejlige hvalpe. Flot vægt på alle 5 hvalpe. Den største vejede 190 gram. Alle hvalpe er mørke, og ligner stort set hinanden.

 

                       

 

Født den 26. juni 2006.                                   Tøsen med sine hvalpe

 

 

Sol og sommer er det blevet, drømmesengene er kommet frem. Men når man forlader den, så er den straks belagt med 3 hunde. Sjovt som de kan holde varmen ud, når vi andre ikke kan.

Snuden kan også komme for langt frem i grantræerne. Så straks hopper der en tæge tæt ved Mitzu´s næse. For ikke at rende rundt med en fedttud, har vi prøvet, at fjerne den med en tægetang. Lidt besværligt, men det kunne lade sig gøre. En god opfindelse, til disse væmmelige blodsugere.

Bier og hvepse er der jo også, de travlt arbejdende flyvere. Men det syntes Mao, måske kunne være som en godbid. Han havde prøvet at få sådan en i munden. Om han blev stukket eller ej, var svært at finde ud af. Men den bi/hveps han havde haft fat på, kunne ikke flyve mere. Han begyndte at lave smaskelyde, og begyndte at savle, men der var ikke noget som var hævet på ham. Alligevel tog jeg en tur til dyrlægen med ham. Hun kunne heller ikke se noget stik på ham, men for en sikkerheds skyld fik han en indsprøjtning, med noget binyrebark hormon, så der ikke ville ske noget med ham.  Han er hurtig til at finde noget at putte i munden, elsker at fylde munden med græs.

Nu er Mitzu blevet 7½ måned gammel og hun er kommet i løbetid. Der er en masse pletter på gulvet, men ellers er der ikke, noget at bemærke med at hun opfører sig anderledes.Men det er klart at der sker en hormonel forandring. Straks er det være med Mingh. Hun slikker hende ren, og derefter vil hun gerne hoppe på hende. Mao ser forunderligt på dem, og gad vide hvad han tænker. Men Mitzu bliver meget gal på Mingh, for hun har ikke lyst til at nogen skal hoppe på hende. Så nu håber vi ikke, at der vil komme de store problemer, som vi havde i Påsken, med Mingh og Mao.

De er ikke så meget ude, når det er varmest. De har fundet fidusen, at så holder man Fiesta. Når varmen så igen aftager, så er de nogle udedyr. Drøner rundt i haven, og holder meget øje med naboen´s katte. Der skulle jo også gerne gøes af dem, som larmer udenfor plankeværket. Men jeg har lært en fidus på hvalpeskolen. Hvis de ikke holder op med at gø, når der bliver sagt nej, så er vand en rigtig god ide. De bliver kun våde, det kan de ikke li`. De skal sprøjtes med vand, hver gang at de gør. Så lærer de hurtigt, at det er en grim vane. Her er da også blevet lidt fredeligere, man skal bare ryste med flasken, det hjælper allerede.

 

Sol og sommer juli 2006

Så er august måned også gået, meget regn og 12 våde luxusben, som skal tørres.

Vi har store græsarealer i området, hvor vi bor. Græs er grønt, og saftigt. Hvide poter bliver forvandlet til grønne poter, og de suger bare til sig som en svamp. Mitzu, har fundet ud af at stå på sine bagben og vinke til forbi passerende, incl vores gartner, som sidder på en stor græsslåmaskine. Han kunne ikke lade være med at smile, og vinke tilbage til hende.

September måned er gået, og det har været et utroligt vejr.

Vi har været på en weekend tur til Tyskland, uden hunde. Første gang at de skulle passes ude. Det var hos en tidligere arbejds kollega, som gerne ville passe dem. Det er da også gået godt, men det er også et stort arbejde at passe 3 på en gang.

At gå tur med 3 hunde, er noget af en udfordring. De trækker alle 3, og der bruges en masse kræfter, og energi, til at holde styr på flokken. Mingh er lederen i flokken, og Mao er beskytteren, og Mitzu hun gør bare. Så når man møder andre hunde på gå ture, så er der virkelig problemer, hvilket gør det knap så sjovt. De bliver stjernegale alle 3 hunde, og lukker af for at man kalder på dem. De har kun den anden hund for øje.

Jeg går af og til tur med en labrador, sammen med en af hundene. Men nu syntes jeg, at det nok var på tide, at alle 3 skulle med på en tur til stranden. Så vi mødtes en dag i oktober og vejret var dejligt. Vi kom ned på stranden og alle 3 hunde blev sluppet fri, sammen med Samson, som er en labrador, på samme alder som Mao. Det gik bare så godt, og de kom når jeg kaldte på dem, og de var faktisk også søde mod Samson. Men der er jo også forskel på hunde i snor og frie hunde. De klarede det fint. Samson holder meget af at bade i vandet, og det gør vores ikke. Så deres blikke på Samson, var………..at du tør !!!!

 En dag kom der en mail fra Gismo, som bor på Fyn. Et billede af den lille flotte fyr. Han har nu forandret sig fra mørkebrun, til at blive meget lys, næsten helt hvid. Han ligner sin far i ansigtet.

 

Gismo, sommer 2006

 

 

Nu er oktober måned forbi, og Mingh skulle faktisk have været kommet i løbetid, men det er ikke sket endnu. Vi skal snart rejse til Østen i 14 dage, og denne gang skal de være på en hundepension. Jeg havde ellers regnet ud, at løbetiden ville være overstået til den tid. Men det kan lige nås endnu. Ville jo gerne selv holde øje med, at der ikke kommer hvalpe, det må gerne vente til først på sommeren.

 

Så oprandt dagen. Ca. den 9 eller 10. november, fik Mingh sin lille ” depression ”

Hun kom i løbetid, og hun ligner virkelig en, som er ”DOWN UNDER”. Men det er jo kun i de dage, hvor hun bløder. For at afhjælpe det lidt, havde jeg købt klorofyl tabletter. Hun fik 4 om dagen. Det tager lugten fra dårlig ånde og transpirerende stoffer. Det hjalp, for Mao var ikke helt så vild, som vi har oplevet før.

Så gik hun over i den farlige fase af løbetiden. Sikkert ikke for Mingh, men for os. Nu skulle vi til at passe på, for nu er det hende som bestemmer, overfor Mao. De skiftes til at komme op i soveværelset om natten. Der er jo en som hyler, og det er Mao. Naturen har jo magt og der er ikke så meget at stille op overfor det, andet end tage det i stiv arm, da det er selvvalgt. Mingh og Mitzu fik æren, at være alene i stuen om natten, men så gik alarmen i gang. Vores alarm er Mitzu, ingen abonnement. Tror at hun er fyldt op med Duracell batterier, sikke hun gør. Hun finder sig ikke i, at de ikke er sammen alle 3. Så en af os måtte sove i stuen. Lidt radbrækket føler man sig, men det hjælper lidt på støjen.

De har været adskilt, men vi har været på job. De 2 tæver var sammen i køkkenet, dog spærret inde. Mao var ude i gangen, og bag en glasdør. De 2 duller, tror nærmest, at det er vores lille ”terrorhund” Mitzu, som ville ud til sin far. De havde brudt ud af ” Fort Knox”, og kunne se Mao bag glasdøren. ØV BØV, du er der, og vi er her.

En dag lige midt i Mingh´s periode, fik hun lyst til at puste sig op overfor Mao. Ørene stod op, øjnene blev meget store, og numsen kunne virkelig svinge fra side til side.

En tidlig morgen, mente jeg nok at tjek på alle 3 hunde. Mingh lå på en spisebords stol, Mao var i hundekurven og Mitzå lå og kikkede ud i haven. Og jeg skulle på toilettet, så jeg sneg mig af sted. Meget hurtigt gik vores ”alarm” i gang. Mitzu havde vist slugt en pakke Duracel batterier, hun gøede vildt, og pludselig var der meget stille. Jeg kom da ind i stuen igen, og………….der stod 2 hunde. Mao oven på Mingh, ak ja. Jeg prøvede, at løfte ham af, men det var for sent. De var i gang med parringen. Mingh græd og hylede, jeg sad og trøstede hende, for det var da synd. Det gjorde hun bare i ½ time. I en ½ time virkede batterierne ikke på Mitzu, hun havde et meget forbløffet udtryk i sine øjne, som var blevet meget større end tekopper. De var så ved at være færdige, og Mao begyndte, at slikke sig. Mingh syntes at hun ville hjælpe ham med rengøringen.

Da rengøringen, var overstået, pustede Mingh sig op igen og ville score ham en gang til. Men det gik jo ikke.

Nu måtte jeg jo have fat på vores dyrlæge. Fik lige en reprimande, og fik at vide, at en gang, når man har en hund af hver slags, så går det galt.

Men jeg skulle altså på toilettet.

Mingh fik en abort sprøjte, og det er over 2 dage. Det håber vi så har virker, skal til kontrol lige før jul, for at konstatere om den har virket.

 

Har lavet en pensions ordning til alle vores Shih Tzuér, da vi skal på ferie. Deres Luksus ben, skal ned til Stevns og passes, og jeg håber, at det går rigtig godt.

Migngh´s løbetid er overstået, så det er jo dejligt. Mitzu er endnu ikke kommet i løbetid, vi havde håbet på, at de kunne følges ad, men det må åbenbart vente på sig.

Så er vi tilbage fra ferien, bare fødder land, svede uden at bestille noget og hundene har været på pension. Vi har ringet, hjem 2 gange for at høre hvordan det gik med dem alle. Positivt svar, det gik rigtig godt, og de har også lært at spise tørkost (mon det er os, som gør noget forkert?).

Glade for at se og igen, det viste sig tydeligt.

 

 

Gensyn efter 14 dage december 2006

 

Der er ikke nogen tvivl, om det har været godt for dem, at være væk fra os. Dårlig samvittighed, har der været lidt af, men de har jo været sammen alle 3 i perioden.

Vi fik at vide, at det er nogle søde og rare hunde og meget kærlige og tillidsfulde, og de var meget velkommen igen, og det gør de helt sikkert.

Kontrol af Mingh hos dyrlægen, ingen graviditet, Gudske lov.

Juleaften skulle holdes i Sverige, og alle hunde skulle med. Så de fik en gang ormepiller, og det blev skrevet ind i passet. Hvis der er kontrol ved tolderen, skal de se pas på forlangende.

 

Juleaften i det Svenske gik ganske udmærket, trods en kat Freja norsk skovkat.

Det er jo sådan, at vi siger til hundene, at her i vores have, skal de tage missen, og så fare de ud i haven og gør af den. Det er jo bare ikke så smart, når man er på besøg i et hjem, hvor der bor kat. Men den trak sig, og det var meget lidt, vi så til den. Mingh kom lidt for tæt på Freja, men så fik hun et ordenligt ” hvæssssss”.

 

1 juledag, en tur på stranden, strække ben, lidt frisk havluft, og en masse mennesker, børn og hunde. Vi mødte nogle, som kom hen og sagde Glædelig Jul også til hundene. De var meget interesseret i racen, og det var sådan en som de gerne ville have. Jeg fortalte, at hun lige havde få en fortrydelsessprøjte, da det faktisk ikke lige passede ind i vores planer. Men næste gang, ville det være ok, at blive drægtig, De ville så skive sig op til en hvalp allerede nu, så telefon nr. blev tastet ind på mobilen. De kunne så bare ringe i det nye år, og høre nærmere om hvordan det gik med løbetid o.s.v. Så nu må vi jo se om de ringer.

 

 

 

 

Så kom Nytåret. Vi var alene hjemme, så det var stille og roligt indenfor. Mingh syntes ikke rigtig om alt det lys på himlen og det meget bulderi, Men var ellers meget rolig, ikke noget med at gø eller halse. Mao og Mitzu var egentlig uden nogen bemærkninger. Men omkring ved midnats tid, fik Mitzu lige drejet halsen op mod himlen, for der var rigtig mange raketter og det var da noget underligt noget. Nogle rolige hunde igen i år 2006, heldige er vi. Men vi lader os heller ikke bemærke med noget som helst, lader som om, at det er helt naturligt.

 

 

 

Godt Nytår 2006

Mitzu, Mao og Mingh (det var svært, at tage billedet )

 

 

På en daglig gåtur, mødte jeg en yngre dame. Jeg havde mødt hende, for nogle måneder siden. Hun har en lille Chihuahua, den er nu 8 måneder gammel. Hun havde lige købet en Chihuahua mere. Så nu kunne de være 2 sammen, og hun var meget spændt på hvordan det ville gå med begge to.

Den lille nye hvalp, som hun har købt, er i Dansk Race Union. Så hun havde været inde på nettet og kikket lidt på det hele. Hun fortalte, at hun havde set vores hanhund på nettet, hvad der jo var rigtigt. For Mao står der inde som avlshan, men ak………………….ikke nogen har benyttet sig af det endnu.

Men sjovt, at møde en som siger ” orv jeg så for resten din handhund på nettet !!

 

Så er vi i januar 2007. Mitzu skulle komme i løbetid, vi venter……………….

Skal være meget obs., på det denne gang. Ikke så smart, hvis det er far og datter.

Den 28 januar 2007. kom Mitzu i løbetid. Blødte, og holdt sig ren, ved hjælp fra sin moder. Så kom tiden, hvor vi nærmede os det ”farlige”, men den lille dame var kun interesseret i Ming. Og det var da noget af en forestilling, som de kunne lave. Mingh ville meget gerne hoppe på Mitzu, og det gjorde ike noget for Mitzu, og Mao ville gerne hoppe på Mingh. Og Mitzu sendte nogle øjnetil Mao, som fortalte, ”du rør mig ikke”. Mao havde forstået budskabet, og rørte hende ikke. Kom han for tæt på Mitzu, bed hun ham bare i øret, respekt har han for hende.

 

På vinterferie til Østrig i marts, og alle 3 hunde er med igen.Samme sted som sidste år, men ikke i samme værelse. Mao og Mingh kunne godt huske, at de havde været der før

 

 

 

De gik promte hen til samme dør, som vi tit havde gået ind af. Men de fik dog hurtigt lært, at det ikke var der, vi boede denne gang. De husker godt. Ferien gik godt med dem alle, og ingen dårlige maver eller andet bøvl. Men på hjemrejsen, syntes Mao da godt nok, at det var langt at køre bil, brokkede sig godt omme i buret i bilen. Men nogle fornuftige luftture kunne han godt acceptere.

Denne gang havde vi ikke så meget sne, som sidste år. Men der kom alligevel på en nat ½ meter sne. Så de var ellevilde, har intet imod sne, også hellere det end regnvejr.

 

 

Marts Østrig 2007

 

Hjemme igen, dejligt syntes de. Har jo selv noget mere plads, som de kan være på. Vejret er perfekt, virkelig forår. Hundene snuser alle de mange dufte, som er sat af andre dyr. Nu tager det virkelig lang tid at gå tur med hunde. Mange ting skal undersøges, og så skal Mao lige makere på både Mingh og Mitzu´s tisseri.

Rulleskøjter er kommet frem, og med Mao i snor, er vi begyndt på lidt motion. Han kan godt li´at løbe stærkt, og kommer af med nogle af sine kræfter. En aften tog vi en tur på stranden. Gjorde det man ikke må, slap alle 3 hunde. Vildt, hvor de dog elsker at løbe løs. Bare give den gas, og være hund. Dejligt at se. Mingh er meget kåd, og glad. Tog en mundfuld tang i munden og kastede den op i luften. Bare det hele ikke går i fisk J. Men man er jo en Shih Tzú, og vi bader ikke.

Mødte en mand på stranden og han var da helt vild med de 3 Shih Tzuér. Kunne rigtig godt lide, kort stop op næse. Troede at de kom fra Japan, men de er jo fra Tibet, og har ikke været millioner år i Danmark. Mødte også en dame, som syntes, at de var da bare så søde. Hun havde selv 2 hunde med. En stor hund og

en lille hund. Spurgte om de måtte hilsen på hinanden, men det bifaldt jeg ikke, for vores små søde hunde, er i virkeligheden, nogen banditter, når de er i flok. De ville garanteret sætte deres mundaftryk i pelsen på damens hunde. De er i flok, og når de er sammen, beskytter de hinanden også os. Ellers kan det godt lade sig gøre, når de ikke er sammen, og uden snor. Snor er der faktisk altid på dem, så er vi dækket ind.

Så er årstiden kommet til vores onsdags lufte ture med Samson, en labrador på samme alder som Mao. Det går fint med at komme sammen på ture. Mao skal lige se an på Samson, og får da også vist perlerækken, og kan også lave bas stemme. De har da stor respekt for hinanden, men Samson har nok lært, at holde

 

 

 

 

 afstand, ligesom med biler, ellers kommer der sikkert et tryk på snuden, og det er ikke så godt.

 

Vi finder forskellige steder hver gang, og ind i mellem tager vi også til stranden.

Samson er som en badebold, og Mao som et tørrestativ. Shih Tzuér bader aldeles ikke før at de er tvunget til det.

 

              

 

Mao i det grønne                                          Samson i det grønne

 

 

Uha, en dag var det Mitzu´s tur til at komme på tur med Samson. Det var godt nok farligt, syntes hun. Hun er stadig ikke glad for store hunde og meget utryk ved ikke at have sine forældre med sig. Havde det bedst ved at gå forrest, og hurtig kunne hun gå. Ellers bruger hun meget tid på at læse alle nyhederne i græs, og dem er der mange af.

Har også haft Mingh med, og der var vi i en kalkgrav. Og visse steder var der altså vådt eller mange pytter, som fyldte hele stien. Så hun måtte bæres over for Shih Tzuér holder altså ikke af at blive våde i vores Shih Tzu familie. Og så er hun jo en tæve, og tænk hvis hun fik nogle grimme Luksus ben!!

 

Vi har det nemt, når vi selv tager på lufte ture væk fra hjemmet. Ind i bilen i buret, og der sidder de jo godt. Jeg har det godt, med at de er sammen, og føler at de er sikret.

 

 

Så tager vi på tur, og får andre dufte og nogle nye steder at sætte duft mærker i.

 

 

 

 

Mingh og Mitzu leger meget sammen, og ind imellem bliver det lidt voldsomt, at høre på. De gøer stadig meget, men har dog respekt, for vores lille flaske med vand i. Et sprøjt eller flere, hvis det bliver for meget.

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er altid plads til en mere, som spiser Mentos !

 

Så kom Mingh endelig i løbetid. Den sidste var i november, og der fik hun jo en fortrydelses sprøjte. Og jeg fik at vide, at hun sikkert kunne komme i løbetid et par måneder før end beregnet. Men det er da et par måneder senere end beregnet. Og dermed kan det ikke lade sig gøre, at hun får et kuld hvalpe denne gang, da det ryger ind i vores planlagte ferie til november. Havde håbet på, at det kunne nå at blive inden.

Nu har vi passet på, at der ikke er sket noget. Og Mitzu har også været på vagt. Når Mingh ville parres af Mao, greb Mitzu ind. Det finder hun sig ikke i. Hoppede næsten på ryggen af Mingh, lagde forpoterne om halsen på hende og puttede hovedet ned til Mingh, og med sit blik til Mao, tydeligt, du rør ikke min mor !!

Har været på besøg hos nogle venner g der var 2 hunde i forvejen. Et stort gadekryds og så havde de en Shetlandsk dog. De gik vældig fint og man kunne ikke mærke at der var 5 hunde. Så det kan lade sig gøre, at de er sammen med andre hunde, selv om de nok holder sammen.

Mingh er i slutningen af sin løbetid, men Mao er oppe på mærkerne. Det gælder bare om at holde dem adskilt, men det er hårdt. Mingh er godt nok sur på Mao nu, kan mærke at hun meget gerne vil have lidt fred. Hun lugter fælt fra bagdelen, tror at hun måske har fået en infektion, så et dyrlæge besøg er nødvendigt.

Har læst om det på nettet, hos Net doktoren, og i de vildeste tilfælde, kan det ende med en operation, hvor livmoderen fjernes og æggestokkene. Syntes at hun har symptomer for en underlivsbetændelse. Hun drikker en del vand, hun slikker sig meget, og Mao er meget interesseret i duften fra hendes numse.

Tog ikke til dyrlæge alligevel. Tog temperaturen på Mingh og den lå kun på 37.1 helt normalt. Det er sikkert kun det udflåd, som følger med en løbetid. Men lugtede altså grimt for os, og tiltrækkende på Mao.

Så skulle vi ud og besøge Gaby, en ny model og ung på blot 15 måneder. Det var meningen at Mao skulle parre hende, da Gaby stadig blødte , så det kunne ikke blive til noget. Men flot og dejlig så hun ud.

 

 

 

 

 

                   

Mao prøver at gøre kur til Gaby                  Der er kun plads til en hund i vinduet,

                                                                     Og det er Gaby.

 

 

 

 

 

 Jeg havde taget Mitzu med, så de kunne se hvad der kom ud af en parring på 10 kg han hund og 4.5 kg hun hund. Der kom en 6 kg´s model ud af det, og for os den perfekte hund. Hun har kraftige bagben faste muskler og meget flotte tænder, som sidder lige som de skal. Og hun kan stå på bagbenene meget længe og vinke med forpoterne. Folk standser nogle gange op, og siger nogle bemærkninger. Det er vel nok længe hun kan stå, nogle cykler forbi og vinker med hænderne, andre stopper op, og får en sluder for en slader.

Men alt kom til at, Gaby også har navlebrok. Den var temmelig stor, for hvis hun skal have hvalpe, så kan det godt være farligt, for tarmene kan falde ned i navlebrok hullet. Så hun skal opereres før, at de kan parre sig.

Det vil så være spændende om de vender tilbage, næste gang at Gaby kommer i løbetid !!

 

 

 

Mao, Mitzu og Gaby juli 2007

 

Her er der ved at være fredeligt igen. Mingh er næsten færdig med løbetiden, så Mitzu er igen begyndt at lave sine overgreb på sin moder. Hun starter sin leg med at begynde at bide hende i benene, og laver en frygtelig larm, ellers er Mitzu lig med hende, er også depressiv på sin måde. Er der en i huset som er påvirkelig af sit humør, så er alle 3 det også. Det smitter……………….

 

 

 

Er ellers begyndt at få respons af hundetræningen. Har tit Mao, uden snor, og han lystre faktisk godt, bruger også clikkeren og den er virkelig noget som han lystre.

Mitzu er en lømmel, hun kan også godt, men stikker også gerne lidt af, men kommer dog alligevel. Skal trænes meget mere, og kun alene. Det duer ikke når der er 3 stk. af racen (kommer når det passer mig).

 

 

Sommer 2007, en af de få sol dage, og straks er drømmesengen optaget!

 

Sommeren er gået og efteråret har taget sit indtog. Vådt, vådt, og mange poter at tørre. Men hvilket liv om aftenen på gåturene. De visne blade var levende legetøj, og Mao var meget interesseret i disse blade som kunne hoppe, der var rigtig mange af dem, både store og små. Men det var altså tudser, som kom frem i dette fugtige vejr. Vi skulle selv passe på hvor vi trådte på græs eller på sti, for ikke at træde på dem. Mingh og Mitzu syntes egentlig ikke at de var noget.

 

 

 

 

Måtte da lige have et jule billede af de 3, og de kunne ikke lide disse jule hatte

 

 

 

 28. december syntes vi igen at Mingh, lugtede fælt. Årsag, hun er kommet i løbetid, og denne gang fik de parret sig. Den 7. januar 2008, om aftenen, ville Mingh. Mao vidste ikke rigtig, men Mingh kastede sig over ham, og Mitzu gøede og lagde sig imellem. Hun sendte sine ” min mor blik ” så Mao trak sig tibage med stor respekt. Men Mingh giver ikke op, så Mitzu på skødet, så de kunne gøre det i fred. Om 4 uger vil jeg så gå til dyrlægen og få tjekket om der er hvalpe, hvis der er, bliver hun også scannet.

 

 

  Lufte tur inden at det bliver helt mørkt i december

 

 

Spændende om vi skal aflyse skiferie i Påsken, og om der så er hvalpe.

Nu er alt ved, at være ved det gamle Ro på flokken…………men Mitzu blev 2 år den 21 november 2007, og hun fik en lille hyggelig hundekurv i gave. En første som smed sig op i den var Mao. ÅHHH, hvor er den dog dejlig. Om natten gør Mitzu meget, ikke hver nat, men ind imellem. Vi går nedenunder og ser hvad der er galt. Det er såmænd bare Mao, som ligger i hendes kurv, og hun prøver virkelig at smide ham ud af kurven. Mitzu er en meget viljefast tæve, og giver ikke op, og Mao har respekt for det. Så han trisser ud af kurven til fordel for

 

 

 

Mitzu. Men alligevel er der plads til 3 hunde, om man så skal ligge oven på hinanden eller med poterne udenfor, så kan de ikke undvære hinanden.

 

 

                               

 

        Mitzu i sin kurv                                               Mao i Mitzu´s kurv

       

        Hulter til bulter, 3 i en

 

 

 

 

 

 

18 januar 2008, kontrol vægt af Mingh. Efter min hukommelse, plejer hun at veje ca. 5 kg. Nu er den steget til 5.3 kg. Tog også lige Mitzu og den sagde 6 kg, og Mao står på 9.6 kg.

 

 

Dagen kom, hvor Mingh skulle til dyrlægen. Hun er drægtig og vores dyrlægen kunne straks mærke liv, fra 3 hvalpe. Og en stor kunne hun mærke. Jeg ville gerne have scannet hende, og på scanneren var der 3 – 4 hvalpe at se på. Der er sikkert også flere, men de bevæger sig jo, og der kan nok gemme sig nogle bag ved.

 På vægten hos dyrlægen vejede hun 5.2 kg og det samme her hjemme, så vægten passer. Nu 6 dage efter har hun taget på i vægt, og den siger nu 5.6 kg.

Skiferie aflyst, men vi kommer der til sommer. Det var helt ok, med familien i Østrig, meget forstående mennesker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                       

 

Safety kørsel til stranden                                   Sporhundene eller snorhunde J

 

 

600 gram, mere af Mingh 12 februar 2008

 

 

 

 

 

 

Har vejet Mingh regelmæssigt. Hun vejede den 27 februar 6.4 kg og den 5 marts 6.3 kg. Altså havde tabt sig lidt. Tog også temperaturen, og den var egentlig stabil ved 37 grader, lidt over og lidt under.

Hun blev lidt rundere og det tog en evig tid og gå tur med hende. Man skulle have travlt, når hun skulle luftes. Min store bekymring var, at mit højeste ønske var at være hjemme og være behjælpelig med fødslen. Vores nabo, var også meget obs. på hende.

Vi havde arrangeret hendes fødekasse og jeg havde været i tæppeland og købe tæpper, som vi kunne smide ud bagefter. Havde også købt små håndklæder til fødslen. Kunne huske fra første gang, at der blev brugt en del til at tørre hvalpe af i.

 

 

   Hun fik et nyt kælenavn ” Tromme”

 

 

                 

 

 

 

Mitzu syntes, at det er en mægtig fin hundekurv. Der er der meget plads.

 

Torsdag den 6 marts, lidt tidligere fri fra arbejde. Så vi fik spist lidt tidligere og fik gået en tur med hundene. Kl. 21.30 begyndte Mingh at rode rundt i alt det bløde. Tæpper i hundekurv, puder og trisse rastløs rundt, og stønnede og pustede.

Var nu klar over, at det var opblokerings veer, som var startet. Så alle remedier kom frem. Håndklæder, øre sprøjte til at suge slim ud af munden, vægten, og fotografiapparatet. Og så var det bare at vente. Kunne se at ind imellem kom der lidt presse veer. Fik hende op i fødekassen, og de to andre hunde var meget nysgerrige med, hvad det nu var der skete med Mingh.

Ikke nok med det, så var Mitzu kommet i løbetid, og var lidt deprimeret, og forstod ikke en pind af det hele. Normalt hænger hun på sin mor, når hun er i løbetid, men der skete noget med sin mor, hun skulle føde.

Kl.00.15 kom der presse veer og den første hvalp blev født på 155 gram.

 

 

       

Fosterblæren                                    Den første hvalp på vej

                

 

                                               

 

 

Det gik godt, men moderkagen lod vente på sig, den kom og blev spist, hvad er helt normalt. Mao var meget nysgerrig og det var nok nærmest de dufte af fostervand og blod, som tiltrak ham. De blev smidt oven på, så vi kunne få fred og ro. Det ville blive en lang nat, kaffebryggeri og læse på nettet om hundefødsler.

Jeg var ikke så nervøs som første gang, havde faktisk mine nerver i bero, og kunne tage det hele mere roligt. Kl.00.50 kom nr. 2 på 140 gram, hun spiste igen moderkagen.

 

 

 

 

Kl.01.55 kom nr. 3 hvalp på 180 gram, en ordentlig basse. Fik tørret den af for foster hinden. Hjalp til ved alle hvalpen, med at få hul på fosterhinden. Det havde hun lidt svært ved, måske fordi at tænderne er lidt skæve……………….

Kl.02.05 kom nr. 4 hvalp på 158 gram.

 

 

 

Kl. 03.00 kom nr. 5 hvalp på 190 gram, godt nok store denne gang, og alle så rimelige velernærede ud. Moderkagen tog sin tid, den kommer ud som en fødsel, altså en ve. Men der skete ikke rigtig noget, satte mig lidt i sofaen, drak kaffe igen, og endelig kl. 05.15 kom moderkagen, den fik jeg snupper fra hende denne gang. 2 – 3 moderkager må være nok, ellers kan de få dårlig mave. Troede så at det var slut, med hvalpe. Fik sat en kogevask over, og pludselig rejste hun sig op fra hvalpene, og der kom en masse væske igen. Alle hvalpene var ellers blevet pænt tørre, men der kom lige en hvalp mere kl. 07.15 på 152 gram. Der ik hun snuppet den sidste moderkage, den var stor og hun var ved at kaste op, men den gled også ned. Fred og ro i lejeren, passede de små nyfødte hvalpe, og instinktivt havde alle fundet frem til morgenmaden hos Mingh.

Man må sige at natten havde været lang, men en glædelig oplevelse. Havde dog aldrig troet, at der ville være 6 hvalpe. Men det er han nu god til ham Mao.

Skulle også på arbejde, men først til dyrlægen, og få kontrolleret Mingh og hvalpe. Mingh fik en calcium indsprøjtning, og en så livmoderen kunne trække sig sammen. Alle 6 hvalpe var fine og ingen med ganespalte eller andre synlige skavanker.

 

 

 

 

Veloverstået fødsel

Der blev 4 hanner og 2 hunner.

 

Hun var mere til at få ud af kassen denne gang, fik sig en ordentlig tissetur.

Lørdag den 9 marts, fik hun dårlig mave. Havde ligget i stuen og sovet for at overvåge det hele lidt. Hvalpene lød som nogle små ny udklækkede krokodiller, og de kravler rundt for at komme til deres tag selv bord.

Mingh kunne ikke holde sig, så det røg ud af hende. Blod og tynd afføring, men det var alle disse moderkager, som der er rigtig meget protein i. Godt er de for noget og dårligt for noget.

 

Alle hvalpe bliver nu vejet, og det er bade morgen og aften. De spiser godt og smasker og sutter, og efterhånden er disse krokodille lyde lavet om til fuglelyde. Nogle gange små fløjt. Mitzu går langt uden om kassen og de underlige lyde. Mao virker nu meget normal. De kikker nysgerrigt på lang afstand.

 

Det er nu den 17 marts og en ” Lille pige hund ” er nu nået oppe på 391 gram, det går stærkt. Mingh er nu blevet mere fri fra kassen og har været ude og gå nogle gode ture, men er desuden meget pligtopfyldende, som sin moderrolle. Passer dem meget grundigt, og hun spiser selv godt, og hun skal da også tage på. Hun har tabt sig, og fælder meget. Jeg er meget glad for at støvsugeren er opfundet i dette århundred, den er samarbejdsvillig. Godt at de endnu ikke kan høre, men det kommer vel snart også med deres øjne. Den lille røde skål, som er blevet brugt til veje dem i, er nu udskiftet med en stor dyb hvis skål. De begyndte at kravle ud over kanten, så nu er de sikret for et stykke tid i den hvide skål.

 

Mitzu er kommet lidt ud af busken. Hendes løbetid er ved at være overstået, og humøret stiger gradvis. Hun er nu meget modig. Når Mingh er ude af kassen, er Mitzu flittig tilskurer. Og der kan da lige komme en lille pote indenfor kassen, og der er måske også lige plads til 4 poter og jeg kan da også lige ligge mig lidt i det ene hjørne, de fylder jo ikke så meget, og lige nu siger de jo ikke noget. Men Mingh, lader det ske, og så er der jo plads til 3 i kassen.

 

19 marts 2008, de er nu 12 dage gamle. Dagens gymnastik for hvalpene er, op af kassen, ned i kurven, op af kurven ned i skålen og vejes.

 

 

 

 

19 marts 2008

 

 Op af skålen ned i kassen, og således 2 gange dagligt.  ” Lillepigen” vejer nu 449 gram, stærkt efterfulgt af en dreng.

 

 

Mitzu i kassen, Mingh kikker på

 

Mitzu slænger sig nu i kassen, når Mingh er ude. Kommer forsigtigt nærmere til dem. Hun er måske lidt ” Stedmoderlig eller søsterlig ” anlagt. Har nu også taget en tår af vandet som står ved Mingh`s kasse, så hun ikke behøver at gå så langt ud for at drikke. Mao er stadig ikke særligt interesseret i disse små dejlige skabninger. Her til aften, var der en som havde det ene øje lidt åbent, er sikker på i morgen, at der er flere som også vil åbne deres øjne på Skærtorsdag. Deres pels er også blevet længere, og mere kraftig. Godt for dem, for koldt udenfor er det med frost grader.

             

Mao nyder vores dyne                               Lillepigen på 449 gram

 

 

 

Alle har fået øjne nu. Fra den 19 marts og til den 23 marts, blev der åbnet op for dagens lys, hos Shih Tzuérne. Alle har spist godt på nær en som har tabt sig lidt. Ikke meget, men tabt 2 gram natten fra lørdag 22 marts til søndag den 23 marts.

Underlig lyd fra kassen, host host. En hvalp hostede så det skummede ud af munden på ham. Han virkede underlig, og alligevel ikke. Han ville ikke die, hos sin mor, så jeg fik ca. 15 gram sukkervand i ham. Jeg syntes at når de får øjne, er der pludselig et helt andet forhold til dem. Så 16 dage gammel han, fik sin første undersøgelse på Københavns dyrehospital. Ringede og snakkede med dem først, og jeg kunne bare komme, men de mindede mig lige om at det det var Helligdag, var der ekstra gebyr på. Sad og ventede en time, så det var egentlig ikke så galt, og Mingh fik gøet af alle sammen. Havde alle hvalpe og Mingh i transport kassen. Dyrlægen lyttede til lunger og kikkede langt ned i halsen på ham. Navlen var fin og intet i munden. Den havde godt nok en lille klik lyd på den ene lunge, så han gav den en antibiotika indsprøjtning, så hvis der ville være noget, kunne vi tage det i opløbet. Fik noget mælke erstatning med hjem, og han skulle tage på inden i morgen tidlig. Han fik lidt erstatningsmælk, og det gav ham energi til selv at kunne tage fat ved Mingh. Fik kun et enkelt hoste anfald kl. 17.00 og hvad vi har set, var der ikke andre. Han blev så vejet til morgen og har taget 22 gram på i løbet af natten. Så det var da flot. Ellers skulle vi have været til kontrol igen og måske en indsprøjtning antibiotika igen. Men det går fint nu, ingen hoste.

Det er nu 17 dage siden at de kom til verden.

Lille pigen vejer nu 583 gram, 2 på 566 gram, en på 505 gram, en på 469 gram, en på 443 gram. Det går fint fremad.

De dvaser i varmen, udenfor er det koldt på denne dag den 25 marts 2008. Solen skinner, så vores temperatur indendørs er meget varm. Der er rullet for og trukket ned, så hvalpene ligger og knirker.

Mingh passer dem med flid. Hun er atter en servitrice for dem, de hænger i mælkebaren, og giver de lyd fra sig, giver hun en omgang til. Når vi har været ude og gå tur, for det skal jo også til, ja så går hun stærkt. Får lavet det hun skal og vil meget hurtigt hjem igen, til sit job.

 

 

 

 

 

 Mitzu aber efter sin mor. Hun gør som Mingh. Når vi kommer ind fra turen, drøner hun hen til fødekassen, som de stadig ligger i. Hun går dog ikke op i kassen nu, sikkert fordi at der er kommet en ekstra kant på.

 

 

 

De får en ordentlig stirre og ørene står op på Mitzu.

 

25 marts   Mitzu er måske lidt misundelig !

 

 

Hvalpene vejer jeg stadig, og nu er de meget livlige. Forsøger faktisk at kravle op af kanten i skålen, så ved vejningen er jeg blevet ” vingøjet ” for dem i kurven skal jeg også lige holde et øje på. Jeg tager nu 3 op af gangen, de er jo vokset noget, så der er kun plads til 3 i plastic kurven, og så er de fordelt i farver. 3 brune, og bagefter 3 spraglede. Rigtig kønne hunde, smukke små hoveder, lige nu er der en som ligger på ryggen i fødekassen og 5 ligger på tværs hen over dem………….bare de ikke kvæler den. Men de er stærke, har utrolig mange kræfter, i dag var der en som fik skubbet en anden væk, da den ville ligge imellem 2 andre………….så skubber man bare andre væk. Det samme er når de spiser…………..vildt som de knokler, for at komme hen hvor der er mest mælk.

 

 

25 marts 2005

 

Til weekenden skal de begynde at have fast føde i form af moset torskerogn og ymer, så bliver Mingh skånet lidt, i mælkebaren. Spændende om de så kan lide det. Så er de 3 uger.

De er begyndt at gå, meget vaklende, men alligevel meget hurtige. Det kniber stadig med motorikken, men det skal nok komme. Alting går meget hurtigt nu.

 

 

27 marts 2008. Til dyrlæge med Mitzu og Mao. Tid til den årlige vedligeholdelse af vaccine. Mingh må vente med sin vaccine, da hun dier sine små, og så er det ikke godt at give vaccinenation. Vi venter med det til, at de små hvalpe skal vaccineres og dyrlægekontrolleres.

Vejede Mao og Mitzu hos dyrlægen. Begge har taget på. Mao vejer nu 10,2 kg og Mitzu vejer 6,5 kg………………………underligt, mon de skal have mere motion. Men det må vente lidt, til det bliver varmere, så skal jeg stå på rulleskøjter med Mao. Han nyder at få ræset af, han ligger inde med en masse energi, og har det dejligt med at få løbet.

 

28 marts 2008. De er nu lige præcis 3 uger gamle, og er nok så kønne alle sammen. De tramper rundt i kassen, og ligner små robotter. Ind i mellem lyder der nogle små brok lyde. Kan snart gø tror jeg. Nu tisses der er en del, og tørres op med køkkenrulle, så jeg lagde en avis ind i kassen, og det er bare så utroligt, at de instinktivt går ind på avisen og tisser, og det er faktisk meget som de tisser.

Hurra for gratis aviser.

De er vant til lyden af X-Factor og lyden af Martin som vandt…………….., og vant til lyden af denne computer, som står og arbejder dagen lang.

De har nu fået fast føde, og det var da en succes, også at trampe lidt rundt i det med deres poter.

 

 

          

 

 

Jeg lagde et håndklæde på køkkengulvet, og vupti lå Mao og Mitzu på det, men det var altså ikke til dem, men til de små så de kunne gå på det, når de fik dette

A´la carte dinner. Tog 3 hvalpe fra kassen, lyder næsten som 3 kolde fra kassen. Men når jeg betegner ”kassen ” så er det fra fødekassen. 3 små, som skulle spise for første gang, og tage billeder med torskerognsfingre, så er der nok at holde styr på. Mao og Mitzu var flittige tilskurer. Nu skal vi til at ommøblere vores spise stue. De skal have plads nu til at komme ud på gulvet og gå rundt, de er pludselig blevet meget store.

 

3 april 2008

 

 

Onsdag den 2 april, kom de ud på gulvet. Fort Knox er bygget op igen. Har købet en tremmeseng i den blå avis. Den blev så splittet ad, og vi har brugt tremmerne til indhegning. Det fungere rigtig godt, men Mao og Mitzu var ligesom spærret inde i stuen. Og de er da godt nok fornærmet. Ombygning af Fort Knox, nu er der så lavet en lille gang så alle 3 hunde har adgang til stue og køkken. Det har da hjulpet lidt på deres humør, men de virker stadig lidt fornærmet på os. Det er jo også helt klart, at der er slet ikke den samme opmærksomhed, som før. Nu skal alle 6 hvalpe jo også have noget fast føde. Moset torskerogn, med ymer i. De syntes sikkert ikke at det er det bedste, men spiser dog lidt af gangen. Jeg har fundet et par favoritbukser, som jeg nu kalder ”Torskergnsbukser ”,  de er velindsmurt i torskerogn og ymer, og alt andet. Men det handler jo, om ikke at være sart, så man kan lige så godt tage det gamle kludeværk på !

4 uger gamle, og 2 dage er de nu. Det går fantastisk hurtigt. De går fint alle sammen, har fået legetøj ind til beskæftigelse, og aviser til at tisse på. De slås og leger, og slikker hinanden, og pelsen er blevet lang.

 

 

 

Har brugt 2 timer på at klippe deres negle. De var blevet krogede, og hvis de sad i et træ, ville de ikke kunne falde ned, da neglende var blevet om en fugls. Nu er de klippet og de hænger ikke fast i noget mere. Det var lidt svært, da der er meget pels, og små negle ind imellem pelsen, men det gik fint nok.

Nu spiser de også mere torskerogn, stiller det bare på gulvet efter at have vist dem, at maden er serveret. De bruger deres lugtesans har jeg observeret til maden. Og er der først en som står og smasker, så kommer der flere og spiser. De trasker stadig på maden, og poter med torskerogn på. Men meget søde og meget kønne er de !!

Nu er tiden til at de skal til salg, så i dag skal der tages gode billeder.

 

4 april 2008  mindste han i kuldet

 

Ming har lige listet sig ind i kassen, hvor alle lå og sov. Hun begyndte at slikke sig, og vupti var de hos hende. Antennerne i vejret ( halen ) og morgenmaden var serveret. Masser af smaske lyde og de sutter bare løs. Har prøvet at få en finger i munden på dem og det er som små sugekopper. Mingh´s bryster er også helt misfarvet af at de sutter så meget, men jeg tror også at hun har masser af mælk. Hun får hvalpefoder til morgenmad, da hun skal bruge en masse energi og have sul på kroppen. Hun har tabt sig meget og pelsen er tynd og sjusket at se på. Men hun fælder ikke så meget mere, så det går den rigtige vej.

 

 

 

 

6 april 2008 Mao har fødselsdag, og bliver 4 år. Sikke tiden dog er gået stærkt.

Vi har haft besøg af en bekendt, som selv har en Shih Tzu han Rollo. Han har aldrig set en Shih Tzu hvalp før, så han blev da ellevild og syntes nok at de var noget af det sødeste, hvad er ganske rigtigt. Nu ligner de jo rigtige hunde, og de kan løbe og lave akrobatik i form af rullefald………………..fantastisk så smidige de er, og de er også blevet lidt vilde, slås og det er med meget grove lyde.

 

 

 

 

Har fået en mail, fra en hvor jeg somme tider køber hundemad. Hun skal selv være hunde mor om godt 3 uger. Racen er en Irsk Setter, meget flot hund, men er meget motions krævende. Har en gang været min ynglings hund, men hvis jeg havde sådan en, så ville jeg være i verdens bedste kondition. Er sikker på at vi ville stå på rulleskøjter, og lange cykle ture. Mao og mig står stadig på rulleskøjter, men hans små korte ben, har dog begrænsninger. Og der er virkelig meget for ham at snuse til på vores vej. Men det er spændende hvor mange hvalpe en Irsk Setter får. Og når det så er første gang, man er lidt stolt, lige som en mormor!!! 

 

Så er de sat til salg, alle de små. Har lavet salgsbilleder og sat på Den blå avis.

 

                

 

Der er allerede en som har ringet, og sat sig på en tæve, og de vil også gerne komme og kikke på dem. Det er jo vært at vælge på billede, det mørke velour er hanner og det røde velour er tøser. De lød til at være søde, og har 3 piger, så der er ingen tvivl om at de nok skal forkæle den, hvis de køber den. Der er ikke så mange Shih Tzuér til salg på sjælland fortalte hun mig. Så jeg har da et håb forude, at de forhåbentlig bliver solgt, og min pris på Shih Tzuér ligger lige lidt under de andre.

Mao står som avlshund i Den blå avis. Og der er lige en som har ringet for en parring, men det er ikke med en Shih Tzu. Kan ikke lige huske racen, men hun var meget interesseret. Det var hendes svigermor, som skulle have parret en hund, og hun bor i Skælskør, og det er mig som skal køre. Hun vil overtale sin svigermor til at få taget en blodprøve for at vide det nøjagtige tidspunkt for parringen. Det kunne jo være praktisk, når jeg skal køre langt !!

 

Har lige serveret Brunch for de små. Dejligt at de selv kan finde ud af, at gå hen til den flade tallerken og spise. Smaske lydene smitter af på de andre og de kommer og spiser i hold. De tramper heller så meget rundt i maden mere, har fundet fidusen, at den skal i svælget og ikke imellem neglene, eller på maven. J

 

 

 

 

 

 

                   

 

 

Mingh elsker sin transport kasse, men det gør de små også. Hun må forlade den til fordel for hvalpene, og de nyder at ligge derinde i Aladins hule.

Har lagt mærke til, at når de skal på ” toilettet ” så piber de meget, og  at de ligesom kalder på deres mor, så hun kan komme med ” toiletpapir ” og rydde op efter dem.

 

B z ettere er de !! Kalder Mingh´s transport for ungdomshuset, bare ikke på Jagtvejen, men på vores matrikel nr. men de syntes vældigt godt om at være inde i den.

 

Utroligt, som de kan bryde ud fra deres Fort Knox, syntes ellers at det var sikret.

Men de kan klatre, hænger på kanten og får brugt deres bagben, til at klatre op.

Men der er da kun 2, som har fundet fidusen. Vi har så løbende hævet det, så de ikke lige kan gøre som det passer dem. Mingh skal jo også kunne hoppe over.

 

 

 

Så igen har vores alarm virket, 3 hunde stod en tidlig morgen og gøede vildt, ville lige fortælle, at der var en løs på gulvet. Men den var glad, stod og logrede lige så meget som de andre.

 

Alle har fået tænder, mærkede det på min egen finger, da de skulle have ormekur.

Så nu er kosten opblødt hvalpe mad og vandskåle. De kan også sagtens spise det tørt, det bruges der megen tid på…………beskæftigelses piller.

 

 

 

 

 

 

Den 30 april, og på fredag den 2 maj er hvalpene 8 uger gamle. Vi har stadig lidt arbejde på Fort Knox. Utroligt som de kan klatre, og rappelle. De spiser godt og nu kan de spise almindelig tørkost, de har nemlig tænder. Jeg mangler kun at få solgt en han, men der kommer et ægtepar og kikke på hvalpe i morgen, så det kan være

at han gør et godt indtryk J Det gør de alle som en.

 

 

                         

Salgsbillede                                                  Så er de om den flade tallerken

 

Har fået en mail fra ” der hvor jeg køber hundemad ”. Irsk Setter, har fået hvalpe i går den 29 april. Hun fik 12 hvalpe, jeg fik da godt nok læst mailen med åben mund. 3 var dog dødfødte, men der er 5 piger og 3 drenge børn tilbage. Så Emma får travlt, de kommende uger. Spændt på at se et billede af hende og de små hvalpe.

Midt i alt dette hvalperi, har jeg også fået lavet mig en hjemmeside. Handler naturligvis om Shih Tzuér, men der skal bygges mere på, men er lidt i tænkeboks.

Der er faktisk mange som har været inde og kikke på den, og på hjemmesiden er der gæstebog, som man kan skrive i, hvis dette frister. Der er så en udefra, som har skrevet.

 

 

 Hun har også selv 3 han Shih Tzuér og har dem med på arbejde, jeg tror at jeg kan få mange Shih Tzu bekendtskaber. Hun skrev, at hun lige havde mistet en han, som blev 18 år, det var da noget af en alder.

 

På den Blå Avis, hvor vi annoncere, kan vi se på statistikken, at der har været 1034 besøgende og kikke på hvalpe og avlshan. Det er ret mange på knap 4 uger. De er nu også på en hjemmeside som hedder gipote.dk, og der er indenfor en uge, over 200 som har kikket på hvalpe. Imponerende J

Fik solgt en han i går pr. telefon og billeder, som jeg mailede. Fik mig godt nok en griner, for jeg spurgte ( ligesom præsten ) hvad skal barnet hedde.

Fedtmule, blev der sagt, og der kunne jeg bare ikke, lade være med at grine, men han sagde………………undskyld det var Pluto, som skulle være navnet.

Sjovt navn, men frækt, og sødt. Passer sikkert udmærket……………..

 Pluto, den 29 april 2008

 

 

 

 

 

              

10 april 2008                                           10 april 2008

 

 

 

Da jeg startede på min hjemmeside en mandag aften, tog den ene time den anden. Kl. blev 04.00 før, at jeg fandt min seng. Men jeg have en hyggelig nat, med 9 hunde. Fik oplevet at der var fuldmåne, og at der var ro i lejren, de knirkede en gang imellem, og strakte sig. Mingh sov også, men ikke inde hos hvalpene. Hun er ved at tage sig sine ” fritimer”, sikkert også nødvendigt. Men hun har igen været en supermor, til sit arbejde. Og Mao tager det stille og roligt, tænker sikkert sit. Det samme med Mitzu, men jeg har kastet mit blik sidelæns, og de kikker altså på opvisningen inde i Fort Knox.

Splitter tisseaviserne, og slæber rundt på legetøj, og kaster sig over hinanden. Har lagt mærke til at de tit lader sig ubemærket kravle ind på byttet, for lige til sidst, at kaste sig op på byttet. Ligesom vilddyr, der sniger sig ind på byttet for at dræbe det. Men her dræber de dog ikke…………………..det er leg og spas.

 

2 maj 2008  Tjekker os lige af !

 

 

I dag 6 maj, sol og sommer, udendørshundegården er lavet ! Jubiiiii

2 stk´s drømmesenge, 2 hyndebokse, lidt trægitter, en bid af husvæggen og lidt blomsterkumme, og vupti, så var den på plads. Ud med alle hundene, og vand og mad, og de var ikke på hjemmebane ?? De fandt dog hurtigt ud af, at have det rart derude. Mere plads og sol og skygge og fuglefløjt, og masser a frisk luft. Ingen aviser at tisse på, men kan godt finde ud af at bruge havefliserne.

Legetøj og vaskebolde og deres ting kom derud, og de nyder at der er lidt mere plads, på Costa La Playos

 

 

 

 

 

 

 

                

7 maj 2008   Costa la Playos                    På sviptur udenfor

 

 

8 maj, og med alle til dyrlægen. Godt at jeg har 2 transportkasser, for de fylder en del efterhånden. 3 hunde i hver og Mingh i det store bur i bilen.

Alle som en blev vaccineret og ikke en peb, meget flot. Fik ros, at det var nogle kønne hvalpe, og sunde, alle har det godt. Og på søndag er der jo 2 som flytter.

Frida flytter til Hillerød og Pluto flytter til Amager, sjovt at begge ejere er frisør, så mon ikke pelsen skulle blive i orden !!

 

 

                 

Pluto                                                                 Frida

 

 

9 maj 2008….syntes godt nok at de er kreative tænkende. De bokser ud af Costa del Playos………………så nu er de inde igen, for de er som en sæk glade lopper. Jbiiiii, vi fandt ud af at komme ud af indspærringen. Nu har de så fået hele køkkenet, og der er et højt gitter på, så de har endnu mere plads, og hele køkkengulvet, og sikke de kan snorke J

 

I morgen den 11 maj, og Frida flytter og Pluto flytter, så de kan ikke hænge i mælkebaren mere, Mingh har stadig lidt mælk, og deler stadig ud af den.

 

Meget glad ejer fik hentet Frida, og hun glædede sig meget til at være sammen med hende. Frida var da den største hund i kullet, men en flot ” Lillepige ” som hun hele tiden har heddet. Nok lidt spøjs ment, da hun jo var den største.

Underligt at der manglede en……………………. Frida´s ejer havde købt en fin taske, men havde sikkert undervurderet det, for hun kunne ikke være i den fine taske. !!

 

 

 

 

 

 

             

Farvel til Frida 11 maj 2008                       Farvel til Pluto den 11 maj 2008

 

 

Søndag den 12 maj, var det Pluto, som havde fået nyt hjem. De har ikke nogen bil, så jeg lovede at fragte ham til sin nye bolig. Han fik sagt farvel til sine søskende og kom i transportkassen, og ud til Amager.

Der blev taget godt imod ham, og en tisse avis var allerede parat til ham, og fin ny vand og madskål, og en dejlig ny hundekurv. Fik set lejligheden og han har bare lov til at være overalt. Den eneste som bekymrede mig, var altanen. Den var absolut ikke hundesikker……………Jeg fik også sagt det…………..kunne ikke lade være. For Pluto, ar nok en af de hvalpe, som der var mange narrestreger i. Så der blev lovet mig højt og helligt, at den nok skulle hundesikret, og det blev den.

Ingen tvivl om at han vil få det godt, der røg også en tåre da jeg gik derfra, og jeg fik da også et opkald på telefonen, da jeg kom hjem, at han havde det godt.

Om morgenen kl. 07.00 fik jeg en sms, at Pluto havde sovet igennem og det var bare rigtig flot !!!!

Her har de sovet hos deres mor og vi har sovet på 1 sal, så jeg aner virkelig ikke hvad der er foregået om natten, men der har altid været meget stille. Så jeg tror da på at alle har sovet rigtigt godt.

Så var der kun 4 tilbage, eller 3. For den mindste han i kullet skal bo her, hvilket ikke var meningen……………

Pluto har været en leder hund i flokken, men en ny har overtaget rollen. Og det var Nikolaj.

Nikolaj, fuld af fis og ballade, men rigtig sød og kærlig. Vi havde lovet at holde  ham en uge mere, da de nye ejere skulle til fest m.m. Trods alt er det bedre at have ham et par dage mere, end at han skal ud og passes.

Men først var der lille ” Mao ” som blev hentet, han er ikke så stor, men rigtig flot. Han ligner store Mao, som er sin far. Den samme mørke pels, og han skal bo i Brøndby. Begge er hjemmegående, så han har selskab hele tiden.

 

 Farvel til Mao, alt godt på din vej

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hundens 10 bud

 

 

1: Mit liv varer kun få år, tænk dig om inden du adoptere mig

2: Giv mig tid til at forstå hvad du forlanger af mig

3: Gør mig tillidsfuld -du er hele mit liv

4: Vær ikke vred på mig længere tid af gangen, og spær mig ikke inde som straf

5: Du har dit arbejde, dine venner dine fornøjelser jeg har kun dig

6: Tal med mig selvom jeg ikke forstår dine ord, så ved jeg når din stemmer gælder mig

7: Husk at jeg aldrig glemmer, hvordan du er imod mig

8: Slå mig ikke, mine tænder kan med lethed knuse din hånd, jeg bruger dog ikke den magt

9: Tag dig af mig når jeg bliver gammel eller syg- jeg vil også altid være der for dig

10: Enhver adskillelse fra dig betyder sorg for mig
alt bliver lettere fordi jeg har dig hos mig

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

punkttegn

Vi skal luftes 8 gange om dagen

punkttegn

Vi skal have lov til at gø når det passer os       

punkttegn

Vi skal have vores mad ved bordet og på klokkeslæt      

punkttegn

Vi skal altid gå først ud af døren 

punkttegn

Vi skal sove i mors og fars seng og have egen dyne

punkttegn

Vi skal have den bedste plads i sofaen

punkttegn

Vi må kræve, at der forefindes kødben og godbidder i hele huset

punkttegn

Der må ikke gøres rent i huset, det ødelægger vores miljø

punkttegn

Paneler, puder og fodtøj skal skiftes med jævne mellemrum, så vi altid har noget frisk at bide i - det er godt for vores tænder

punkttegn

Når det er week-end bestemmer vi alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyttige adresser

 

 

www.dru.dk                      Dansk Race Union

 

www.dyrlaegevagten.dk    Dyrlægevagten

 

www.netdyredoktor.dk      Netdyredoktoren

 

www.pedigree.dk               Pedigree

 

www.loppetjansen.dk        Netbutik

 

www.kbh-dyrehospital.dk  Dyrehospital i Københavns området

 

www.hundesygekassen.dk  Hundeforsikring og rimelig i priser

 

www.hunderiget.dk             Hundeskole – adfærd – lydighed – Clikker træning

 

www.tinashundesalon.dk     Vores hundeklipper

 

www.stevnsklinthundepension.dk    Hundepension, som vi bruger, kan anbefales

 

www.hundebebat.dk            Omhandler giftige ting, som hunde ikke kan tåle

 

www.gipote.dk                    Ligesom Den blå avis m.m.

 

www.shih-tzu3.dk               Vores egen  hjemmeside om os og hundene

 

www.Hundepoten.dk           Interessant omkring hunde, opdragelse m.m.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores Shih Tzuér bog

Nyt på siden, Visitkort

PICT000502
IMG_502502

Kommende forældre

hjerte02604